Roser betyder kærlighed, ikke?

Roser symboliserer kærlighed, skønhed, død og genfødsel, fuldkommenhed, tavshed og martyrium, alt efter hvem man spørger. Den røde rose symboliserer især kærlighed, begær og martyrium, den hvide især uskyld og renhed – men også død – og den gule rose forbindes med bedrag.

Rosens historie

Roser er en blomsterfamilie med over 150 vilde arter, og tusinder af fremdyrkede. Dyrkningen af roser stammer oprindeligt fra Kina, men har bredt sig over hele verden. Til Europa kom den først i 1600-tallet.

I Danmark findes omkring ti vildtvoksende arter, hvoraf de fleste hører til blandt hunderoserne. De er almindelige på skrænter og overdrev, og i skovkanten. På den jyske vestkyst er klitrosen fremherskende.

En meget almindelig art, den lyserøde rynket rose, R. rugosa, stammer fra Asien. Denne er en gammel og og hårdfør vildrose som kendes fra kinesiske silkemalerier helt tilbage til 900-tallet. Rynket rose blev indført til Danmark i 1800-tallet hvor den blev brugt mod sandflugt og som pynt i sommerhusområder. Den kvæler konkurrerende planteliv og regnes derfor nu som en invasiv art der forsøges udryddet herhjemme (ikke det ser ud til at lykkes).

Klassiske roser

Rosen optræder i Bibelen som billede for Kristus og vi støder ofte på den i salmedigtningen. Jomfru Maria kaldes rosa mundi, ‘verdens rose’, og rosa mystica, en rose uden torne eller synd. I katolicismen bruges rosenkransen i forbindelse med bønner til Maria. Den røde rose især er symbol på kærligheden, men også på martyrdommen.

I græsk mytologi har rosen sin smukke farve fordi den farvedes rød af Afrodite, da hun trak en torn ud af sin fod. Da Afrodites elskede Adonis døde spirede der røde roser frem hvor hans blod ramte jorden. Afrodite salvede også Hectors lig med rosenolie. Men måske er det ikke så sært at netop Afrodite forbandtes med rosen: Det hed sig nemlig at rosen blev skabt da gudinden fødtes af havets skum. En af de andre guder blev så benovet over synet at han tabte en nektardråbe på en ung busk, som derefter bar de første roser.

Grækerne opfandt skikken med at lægge blomster på de dødes grave, og det var netop roser de brugte til dette formål.

Romerne afholdt festen rosalia for de døde, og kædede dermed rosen sammen med død og genfødsel, og med kærlighed som består ud over døden. Ved romerske orgier skulle borde og gulve være overstrøede med roser. Kvinderne kom rosenblade i vandet for at bevare ungdommen.

Rosen kombineres undertiden med korset; det esoteriske broderskab, Rosenkreuzerne, tager deres navn derfra. Her symboliserer rosen tavshed og fortrolighed. Den symbolik kender vi også fra udtrykket sub rosa – under rosen – hvor man hænger en rose op over et forhandlingsbord for at markere den diskretion og fintfølelse som forhandlinger kræver. Røde og hvide roser optræder ofte som symboler i alkymi og heraldik samt i frimurer-sammenhænge.

I middelalderdigtningen optræder roser ofte som symbol på Kristus og på kærlighed.

Moderne roser

Socialismen som politisk retningen har den røde farve som symbol, så det lå i sin tid ikke fjernt at anvende den røde rose som logo for Socialdemokratiet. Her repræsenterer rosen kærlighed og socialistisk solidaritet (så kan vi altid diskutere om moderne ‘sosser’ stadig gør sig fortjent til den røde rose).

Den amerikanske Valentine’s Day har i nyere tid vundet indpas herhjemme også. Den har netop rosen og den røde farve som kærlighedssymbol. Det skal dog nævnes at i Saudi-Arabien forbød man i 2008 salg af varer i røde farver, især røde roser, på denne dag. Valentinskikken opfattes der i landet som ikke-muslimsk og som opfordrende til udenomsægteskabelige forhold. Ikke alle europæere er begejstrede for dagen heller, men det hænger mest sammen med at Valentine’s Day er indført i Danmark primært af kommercielle interesser.

Roser som lægeplanter

Middelalderens munke dyrkede roser som lægemiddel mod mavelidelser, øjensygdomme og søvnbesvær. Henrik Harpestreng anbefaler blomsterbladene i olie til at smøre omkring svage og opsvulmede øjne. Smurt på en klud som bindes om hovedet fjerner rosenolie smerter og giver en god søvn. Henrik Smith nævner kun vilde roser til formålet, og bruger også rosenvand for dårlige øjne.

“Korn af Frø til puluer støtte / met Vin druckne / ere gode for Kaalde piss.”
Henrik Smith

Af rosenblade lavede man saft, olie, rosenvand, rosenedikke, rosenhonning og endda rosenkonserves. Disse sidste blev lavet ved at støde friske rosenblade med sukker eller honning i en morter. Sådanne konserves blev brugt som gaver mellem fyrster og rigmænd.

Simon Paulli anbefaler roser til mange dårligdomme, og mener at rosens farve har indvirkning på dens effekt. Saften bruges mod gulsot og gigt, og mod “bugløb / oc den Slibrighed som udi Tarmene er / naar de ey kand holde Madden i sig.” Han anbefaler roseneddikke mod hidsig mave, hovedpine, næseblod og meget andet. Rosensukker mod tuberkulose, og tørrede, pulveriserede hyben mod gonnoré og natlig sædafgang.

Roser i folketroen

En pige, som ville bruge rosen som elskovsmiddel, skulle bære en mørkerød, en hvid og en blegrød rose ved sit hjerte i tre dage og nætter. Så skulle hun lægge dem i vin lige så længe, og så give sin elskede vinen at drikke – så blev han hendes for livet.

Man forbandt ofte rosens udseende med de kvindelige kønsdele. Derfor var det almindeligt i mange nordeuropæiske byer – bl.a. København – at prostituerede holdt til i rosenhaver og -gårde, hvor de mødtes med deres potentielle kunder.

Når man giver sin elskede roser var det ikke ligegyldigt hvad farve de har. Røde roser signalerer kærlighed og respekt. Lyserøde roser betyder glæde, taknemlighed og ærbarhed. Ferskenfarvede roser symboliserer beskedenhed, mens lilla roser betyder fortryllelse. Orange roser signalerer længsel, værdsættelse og forståelse. Gule roser betyder ifølge nogle utroskab og falskhed – men andre holder på at gule roser repræsenterer nært venskab og solidaritet.

Kombinationen af flere farver af roser tillægges også betydning. Det siges f.eks. at en hvid og en lyserød rose sammen udtrykker ønsket om altid at være sammen. Roser i en buket, blandet med andre blomster, betyder taknemlighed, og en enkelt rose i sådan en stor buket betyder at modtageren er den eneste ene.

Der er næsten lige så mange fortolkninger af disse betydninger som der er arter af roser!

Kilder

Den Store Danske
Historie-online.dk
“Lægeplanter og trolddomsurter”, Harald Nielsen, Politikens Forlag, 1969 (intet ISBN).
Foto:  © 2019 Birgitte Heuschkel. Teroser i min baghave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.