Velkommen!

En god historie ældes ikke, og dør aldrig! Velkommen til heuschkel.dk

Her på heuschkel.dk finder du indlæg om selve det at skrive, og om den dybe kærlighed til historie, folketro og folkeminder – og til science fiction og fantasy. En god historie behøver ikke at være baseret på fortidsminder og folkesagn – heller ikke selv om den ofte viser sig at have rod i fortælletraditioner, der går århundreder tilbage! Arketyper, fortællekunst og myter fortæller os hvordan de samme håb og drømme optræder igen og igen i vores historier – nye som gamle.

Emilie. Den eneste og sande Heuschkel-hest.
Jeg synes ikke selv at jeg er noget særligt at se på, så i stedet for kan du få et billede af min jydske hest Emilie.

Mit navn er Birgitte Heuschkel, og jeg er ikke nogen, du har hørt om. Jeg skriver  og læser og lytter for min fornøjelses skyld. Jeg er uddannet som grafiker i 1999 men er nu førtidspensionist grundet social angst og fibromyalgi. Når man ikke kan rejse ud i livet, må man finde livet på en boghylde. Det er mig, der står på hovedet i genbrugsbutikkens bogkasser, så du kun kan se mine skosåler.

Jeg skriver inden for flere forskellige genrer. Jeg begyndte min skrivekarriere med at skrive og udgive rollespilsmagasinet Fair Tidings helt tilbage i starten af 90’erne. Det blev aldrig nogen kommerciel succes men jeg lærte mig selv meget om fortællekunst i kraft af min research.

Min novellesamling-for-sjov om MC Elverhøj kan du læse lige her på bloggen, ganske gratis.

Du er meget velkommen til at kontakte mig gennem en kommentar her på siden, eller på email til heuschkelb@gmail.com – og jeg kan også findes på flere forskellige sociale medier.

  • Twitter (så længe det varer): @lbheuschkel
  • Facebook (ditto): LB Heuschkel
  • Instagram: @lbheuschkel
  • Mastodon: @lbheuschkel@helvede.net

Fem hurtige om mig selv

Jeg kan aldrig huske en idé efter at jeg har skrevet den ned. Jeg er nødt til at skynde mig at skrive så mange detaljer ned som overhovedet muligt, for dagen efter er den borte og jeg har kun noterne tilbage.

Jeg er kronisk ude af stand til at skrive en opdatering eller kommentar på sociale medier uden at lave mindst én stave- eller grammatikfejl fordi hjernen er hurtigere end fingrene. Heldigvis kan man da redigere på de felst … fleste af dem.

Jeg Googler altid opdigtede person- og stednavne før jeg bruger dem i en historie. Det lærte jeg på den hårde måde, da jeg lavede en World of Warcraft-karakter for mange år siden og bare skrev det første, der faldt mig ind. Senere fandt jeg så ud af, at min mørke og dystre death knight delte navn med henholdsvis et krydderi og en tegneseriefigur fra DC Comics. Han kom naturligvis til at gå over i historien som Death Spice.

Min mor fortæller at mit første ord var et meget eftertænksomt ‘lap-pe-dyk-ker’ udtalt én stavelse ad gangen, nede fra klapvognen. Jeg skulle måske have været ornitolog i stedet for.

Jeg har altid fokuseret på personer når der skulle fortælles historier. Nogle af dem må virkelig have gjort indtryk på andre. En gang fik jeg tilsendt to lydfiler – en bekendt havde komponeret to klavervalse som en slags tema til sådan en figur. Jeg har dem stadig. Jeg har ikke forstand nok på genren til at sige om de er noget særligt, men de er særlige for mig.