Skriv hvad du ved

Alle livets rejser begynder med at tage et skridt.

“Write what you know” – skriv hvad du allerede ved. Det råd gives igen og igen til forfatterspirer og andre med interesse i faget. Det er et godt råd, men ligesom alle andre gode råd har det sine begrænsninger. Når folk læser rådet og går hjem med en forståelse af, at de kun må skrive om ting, de selv har oplevet, så er rådet misforstået.

Jamen, hvis jeg kun må skrive hvad jeg ved, så kan jeg da ikke skrive en bog om ellefolk, rumpirater, eller talende elsdyr – for jeg har aldrig været nogen af delene! Så bliver rådet misforstået endnu engang, for selvfølgelig er du ikke et elsdyr.

Du kan skrive lige hvad du vil, om hvad som helst. Jo mere af dine egne erfaringer og observationer, som du kan trække på, jo mere hel og autentisk bliver din tekst. Og det er dét, som rådet betyder: Brug dine erfaringer i dit arbejde.

Lige meget hvad historie du fortæller, så handler din historie om mennesker – forbehold tages for ganske enkelte forfattere, som virkelig har lært sig at skrive så de virker som om de selv er faldet ned fra en anden planet (det er ikke nødvendigvis en kompliment). Lige meget om din fokus er på plottet, teknologien, aktion-sekvenserne, eller de følelsesmæssige komplikationer, så handler din historie om mennesker (eller væsener, der har menneskelige træk).

Du ved muligvis ikke ret meget om talende elsdyr, men du ved alt om at være menneske. Ikke nødvendigvis et godt menneske, et heldigt menneske, et tilfreds menneske – men du er menneske. Du kan bruge dine egne erfaringer fra livet til at gøre dine fiktive personer levende.

Er du ved at skrive om jagt på Grønlands indlandsis? Så bliver du nok nødt til at læse op på emnet og allerhelst rent faktisk besøge indlandsisen. Du kan godt skrive en historie om menneskene, som befinder sig i den situation, men det er sandt at din historie først bliver rigtigt levende og indlevende når du kan beskrive lugten af gletcherfloderne, den utrolige blå farve af vandmættet is, sollyset som flår dig i øjnene, og den iskolde vind, der går gennem marv og ben selv på en sommerdag.

… Ja, jeg har stået på indlandsisen ved Illulisaat. Længe nok til at huske hvordan vinden var tør og kold og lugtede af det sand, som farver isen gråbrun og beskidt. Ikke længe nok til at turde give mig i kast med en historie om overlevelse på isen.

Brug dine erfaringer. Sørg for at få erfaringer at bruge af.

Virkeligheden overgår fiktionen

Tips & idéer

Man kan godt sidde og tænke, at nu er min historie da lidt for langt ude, det her er der sgu’ ingen, der vil tro på. Virkeligheden overgår som bekendt fiktionen, så jeg har samlet fire hurtige websites, som er gode til at forundre, more, og inspirere. Man kan se, at jeg hører til den gruppe af skrivende folk, som holder antennerne ude og samler sære fakta hele tiden, – og så udvælger nogle her og nogle der, til at inspirere mig eller blive flettet ind i mit skrivearbejde.

Og så er det jo også en måde at slå tiden ihjel på de dage hvor ordene bare ikke vil komme ud af hovedet og ned på papiret.

Atlas Obscura

Et online-magasin, som specialiserer sig i historier om eksotiske og usædvanlige steder og historier om dem. Her finder du ikke anmeldelser af strandhoteller eller resorts. Til gengæld kan du undersøge en gammel gade i London, et 1500-tals fort i Italien, verdens største kirsebærtærtepande, racerbilsrekorder på en strand i Wales, kloaksystemet i Wien, Lord Byrons fødehjem, et nekropolis i Argentina, et museum for erotisk kunst, verdens største hundestatue, et canadisk monument for General Eisenhower, Flossenbürg koncentrationslejr, eller hvad med en have fuld af statuer af boksehandsker?

National Geographic

Da jeg var barn fik jeg mit etnografi-fix ved at læse det for længst hedengangne tidsskrift, Jordens Folk (jeg har stort set alle sammen stadigvæk!). Nu om dage kan man læse om fremmede kulturer og samfund online. Jeg checker regelmæssigt National Geographics hjemmeside for inspiration – for når man er ved at skrue et fiktivt samfund sammen til en historie er der mange gode idéer at hente. Virkeligheden overgår ofte fantasien! Bare overskrifterne lige nu i skrivende stund: Rotteinvasion bekæmpes med katte i stedet for gift, billeder af orkanens ødelæggelser på små ubeboede øer i Florida Keys, en fotoserie om dyr, der er undsluppet fra zoologiske haver i Syrien og har klaret sig …

Wikihow

Wikihow er en slags hvordan-gør-man leksikon med en målsætning om, at lære alle mennesker hvordan man gør alt. Test din IQ, lær at lave vanillesovs, få en Skt. Bernardshund at sitte, find ud af hvordan man fjerner mugpletter fra afsyrede gulve, se om en vandmelon er moden – alt mellem himmel og jord. Jeg griner stadig når jeg kommer til at tænke på den gang jeg havde brug for at finde ud af, hvordan man laver hjemmelavet holy water, eller vievand – der var godt nok nogle spændende historier gemt i folks kommentarer til den pågældende artikel.

Unyttige historiefacts

Endelig en side på dansk! Unyttige historiefacts fodrer dig med alle mulige underlige og ikke særlige brugbare fakta, mest fra Danmarkshistorien. Sære gamle annoncer, morsomme indslag fra Viktoriatiden, gamle retsdokumenter – men alt sammen med det twist, at nok kan du ikke bruge det til ret meget, men det skal være sjovt og finurligt. Som forfatter kan man så alligevel bruge det til noget – for mangler du inspiration eller anekdoter til et stykke historisk fiktion, så er der masser at tage af lige her. Og så er der gode grin med på vejen.

Jeg begyndte at læse …

Jeg begyndte at læse for at slippe væk. Jeg begyndte at skrive for selv at bestemme hvor jeg tog hen.

Jeg var det barn, der brugte spisefrikvarteret på skolebiblioteket.  Det barn, der ryddede hylden med børne- og ungdomsbøger på biblioteket hver anden-tredje dag. Jeg kunne stort set Kaptajn Marryats og James Fennimore Coopers klassikere udenad inden jeg var tolv. Jeg fattede ikke en meter af 1984, men jeg havde alligevel læst den fire-fem gange inden — ja, 1984.

Bruger du naturen, når du skriver?

Noget af det, jeg elsker allermest at skrive, er naturbeskrivelser. Gang på gang oplever jeg, at når jeg beskriver et stykke helt almindelig natur, som f.eks. engen nede ved landevejen, ender jeg med en næsten magisk tekst. En helt almindelig dansk grøftekant bliver lige så eksotisk og interessant som storskoven i den fantasy-roman, jeg lige har lagt fra mig. Så minder jeg mig selv om at alt er spændende, hvis det bliver beskrevet med levende interesse.

Det var en smuk forsommerdag og hun stod på en strandeng fuld af vilde blomster, hun ikke kendte navnene på, bortset fra mælkebøtterne. Vinden purrede op i hendes hår og vandet glitrede blåt. Et skovklædt næs skød sig ud i vandet og langt ude bagved lå en kystlinje, der flimrede i lyset. Måger kredsede dovent højt oppe, og her og der raslede en tjørn eller slåenbusk med bladene når brisen tog fat i grenene. Engen voksede helt ned til vandet, hvor klumper af krat og stargræs stod hist og pist. Der var en ganske smal stribe af hvidt sand før selve vandet, som var så utroligt blåt. Sollyset glitrede i de små bølger så det så ud som om striber af sølv dansede let hen over dem.

Afsnittet er kopieret direkte ud af manuskriptet til Dragedukken. Det er et helt almindeligt stykke strandeng ved Gudsø Vig i Kolding Fjord, lige vest for Skærbækværket ved Lillebælt. Du har set noget tilsvarende hundreder, tusinder af gange.

Men det har din læser i udlandet ikke. Selv din læser på Møn eller i Thisted har ikke set netop den sydjyske fjordbred. Alting er fremmedartet når man ikke er vant til det. Jeg er vokset op ved Roskilde Fjord, og jeg kan tydeligt se hvor forskellige de to landsdele er, selv om der er så kort i mellem dem. Roskilde Fjord er en brakvandsfjord. Det er Kolding Fjord ikke. Selv vinden lugter helt anderledes.

For mig er en stor del af både udfordringen og begejstringen ved at skrive netop det, at se verden omkring mig, sådan rigtigt at lægge mærke til de små ting, så jeg kan bruge dem senere. Jeg skriver også fantasy – jeg sidder faktisk netop nu med en scene, hvor jeg skal beskrive nåletræer, der reflekterer sollyset så skarpt, at man er nødt til at bruge beskyttelsesbriller i skoven for ikke at blive “træblind”. Det ville aldrig være faldet mig ind hvis jeg ikke engang havde siddet og set på regndråber gennem sol, der blev reflekteret i de våde nåle på grantræer. Det stak i øjnene som tusind bittesmå lyn.

Jeg har boet i nærheden af lavvandede danske fjorde hele livet. Gavnø Fjord, Roskilde, Kolding – og nu er jeg så ved at flytte ud et par kilometer fra Rands Fjord. Det er en naturform, jeg kender ud og ind, med de tilhørende ellekrat, strandenge, og små å-udløb. Der er en god chance for, at alt hvad jeg skriver, kommer til at have passager, der handler om vandet, kysten, og livet dér. Det er så meget lettere at skrive om noget man kender som sin egen bukselomme, og så er det jo så forbandet smukt.

Hvordan ved du, at du er hovedpersonen i en fantasy-roman?

En ægte fantasy-heltinde er selvfølgelig gudesmuk og atletisk, men synes selv at hun er kedelig og klodset.
En ægte fantasy-heltinde er selvfølgelig gudesmuk og atletisk, men synes selv at hun er kedelig og klodset.

Denne liste har taget et par omgange på nettet i engelsk form. Jeg har oversat den og smidt et par kommentarer på, for den er faktisk ret god lige at have i baghovedet mens man skruer sin historie sammen — i alt fald hvis man vil undgå, at skrive det samme som ‘alle de andre’.

  1. Ældsterådet vil gerne tale med dig.
  2. Det Store Ritual skal lige til at begynde.
  3. Der er ved at ske noget, som ikke er sket i de sidste tusinde år.
  4. Du skal til Byen. Der er kun én By. Det udtales med stort B. Der er ingen, der gider sige Byens rigtige navn. Det er bare Byen.
  5. Visse medlemmer af Rådet er utilfredse med din families politiske dispositioner.
  6. En skjald dukker op som et morsomt indslag hele tiden. Der er ingen, der har hyret eller inviteret ham, og der er ingen, der ved hvad han rent faktisk lever af.
  7. Du kan ikke stole på ypperstepræsten.
  8. Nogen spiser et æble på en drillende facon.
  9. Der er kun ét hav. Det hedder Havet. Det Store Hav hvis du føler dig lidt formel.
  10. Du bor i et område uden nogen større eksport, ingen rigtig regering, intet banksystem, et netværk af veje, som står i god stand uden at nogen vedligeholder dem, og ingen uddannelsesmuligheder hvis du ikke vil være bonde som din far.
  11. Du er rødhåret. Dit hår hænger i en simpel fletning ned ad ryggen. Din far var en simpel mand og du kan ikke huske ret meget om ham – han døde da du var ung – udover hans stærke hænder, når du så ham fiske eller tømre, eller hvad det nu var, han lavede.
  12. Du skal skynde dig, ellers kommer du for sent til Markedet – og det kan man bare ikke!
  13. Der er problemer på Slottet.
  14. Dit efternavn har mindst én apostrof i. Gerne flere.
  15. Allerede på side 1 er du for sent på den til noget. Din mor skælder dig kærligt ud mens du skynder dig at sluge et par skefulde havregrød. Din mor er død inden side 42.
  16. Der er kun to religioner i universet. Den ene er en dårligt forklædt version af Islam som kun praktiseres af skurke. Den anden er Vikingetro. Du er en viking.
  17. Nye skikke truer de gamle. Din bedstemor udøver den gamle tro i hemmelighed. Det gør alle de gamle folk faktisk.
  18. Problemerne begyndte den dag, du ankom til hoffet. Hver eneste adelsmand har en kniv i ærmet. Hvor du dog ville ønske, at du var hjemme i landsbyen – som sikkert står i flammer nu.

Hvilke arketyper og klichéer får dig til at krølle tæer når du åbner en ny fantasy-roman? Jeg stødte på én her i sommers som ramte otte ud af 18 punkter på denne liste – og havde snuppet ca. en tredjedel af sit univers fra World of Warcraft.

Den der mavefornemmelse …

I dag har jeg sendt mit første manuskript til et forlag. Tager de imod? Det vil tiden vise. Er historien klar nok til at bære en udgivelse? Ja, det synes jeg selvfølgelig, men jeg er også realist nok til at vide, at langt de fleste forfattere skal igennem en hel stribe af afvisninger, før de finder den rigtige forlægger på det rigtige tidspunkt.

Jeg er ikke bange for at blive afvist. Jeg er faktisk mere bange for at blive afvist med en nyttesløs begrundelse. Hvis et forlag ikke mener, at min historie passer ind i deres profil, så er det i orden. Hvis de mener, at den trænger til meget mere arbejde, fair nok, det må jeg se på. Men jeg glemmer aldrig den allerførste novelle, jeg sendte til et amerikansk forlag — det var en novelle om sort magi og drager, og de sendte afslaget tilbage med ordene, “We publish fantasy.” Det kunne jeg altså ikke bruge til ret meget!

Jeg har så mange sommerfugle i maven lige nu at jeg burde begynde at give dem navne.

Det er nok meget godt at jeg skal bruge den næste måneds tid på at pakke, flytte og pakke ud igen. Så har jeg i det mindste ikke tid til at bide negle og være nervøs over mit stakkels lille manuskript, som er helt alene ude i den store, kolde verden.

Der er i alt fald nogen, der ikke bliver overanstrengte …

Det bliver ikke de to her, der først dør af forhøjet blodtryk.
Det bliver ikke de to her, der først dør af forhøjet blodtryk.

Efter en måneds ferie (læs: stæsen rundt for at sætte hus i stand til salg) er jeg endelig tilbage på pinden med et manuskript, der skal redigeres og et, der skal skrives. Otte timers stilhed med te og ord! Det er skønt at have manden hjemme, men det er også skønt når han skrupper af igen. Eller som han sagde i morges, “Nu skal jeg godt nok ned på fabrikken og hvile ud!”.

For langt ude? Næh, desværre ikke

Sidder og redigerer en historie, der handler om kønskrig og fascisme.  Det er en science fiction-historie, og jeg skrev den i starten af 90’erne, så den har ganske afgjort ikke noget med dagen og tiden i 2017 at gøre. Så er det at jeg spørger mig selv — måske er det her lidt for langt ude. Sådan er der da ikke nogen rationelle mennesker, der vil opføre sig. Der er da ikke nogen, der hopper på denne her gang folkeforførelse og demagogi, som jeg har ladet min antagonist lukke ud. Kors, det må jeg gøre om.

Checker lige facebook mens jeg tygger på det.

“This is from the neo-Nazi “Daily Stormer” and is their justification of the Charlottesville murder.

“She was Fat and a Drain on Society. Despite feigned outrage by the media, most people are glad she is dead, as she is the definition of uselessness. A 32-year-old woman without children is a burden on society and has no value.
Due to female privilege, and the fact that they do virtually nothing their entire lives, women live an average of 5 years longer than men. The average female lifespan is 81 years. That means for 49 more years, this fat slob would have been leeching off of men’s work.
Childless women are black hole vortexes of public money and energy.
Had she not died yesterday, hundreds of thousands of dollars would have been spent on propping-up this gross creature who had failed to do her most basic duty – her only real duty, in fact – and reproduce.
Having no children at that age, it can be assumed that she had multiple abortions, and was thus herself a child murderer.”

Det er skræmmende at opdage, at selv når man har gjort sit allerværste for at få en person til at fremstå usympatisk og sindssyg, så er der såkaldt ganske almindelige mennesker på facebook, som er meget, meget værre.

 

Opdatering: Det forfærdelige bræk, som Daily Stormer lukkede ud, har nu haft konsekvenser.  Heldigvis.

Ferie!

Tryllestøv findes alle vegne

Der er måske lidt stille i denne uge. Det er der et par grunde til. For det første har manden ferie — og for det andet bruger vi så hans ferie på at gøre vores hus klar til at blive solgt.

Jeg vender frygteligt tilbage om en uge eller to når han falder bevidstløs om eller en mystisk millionær har købt huset som det står.

Sygdom og helse i folketroen

Sygdom og helse i folketroen

Folkemedicin og overtro har mange meninger om hvordan sygdom opstår, og hvordan man slipper af med den. Der er meget sandt i de gamles tro, men der er også meget, som er snusfornuftigt, vævende, eller simpelthen bare morsomt. Til sammen tegner disse gamle husråd og anvisninger et billede af en helt anden verdensopfattelse end den, vi kender i dag. Man spurgte Gammelmor, ikke Google (og svarene, man fik, var nok omtrent lige så brugbare — eller ubrugelige).

De forebyggende råd

Disse råd handler om ting, man skal undlade at gøre, for ikke at få noget ubehageligt til at ske. Dem er der mange af. Nogle giver god mening og andre er fuldstændigt grebet ud af det blå i et forsøg på at forklare hvorfor sygdom rammer nogle og ikke andre.

Du må ikke spise marv fra svineknogler, så får du feber. Forståeligt når man tænker på, at svinene spiste det meste af gårdens affald – inklusive møddingen. Flere alvorlige sygdomme kan ’putte sig’ i knoglemarv, så der var en reel smittefare.

Husk at rede din seng. Hvis du lader være, og en gulspurv flyver hen over sengen, får du gulsot (leverbetændelse). Et moderne råd kunne måske lyde: Luk vinduet, så halvsjældne skovfugle ikke flagrer rundt i soveværelset.

Du må ikke smide hår væk når du har redt dig eller er blevet klippet. Fuglene tager det til at bygge rede af, og så får du skurv i hovedbunden. Skurv var et fællesord for flere forskellige svampeangreb, bl.a. ringorm. Nu om dage er det noget, æbler får.

Når du har vasket dig skal du tørre hænder og arme før dit ansigt, ellers får du tandpine.

De behandlende råd

Disse råd får du brug for når skaden allerede er sket. Det er interessant at lægge mærke til, at en del af dem faktisk har en kerne af fornuft under overtroen.

Får du koldfeber (malaria) skal du skrabe lidt pulver af en gammel knogle fra kirkegården og drikke det i vand. Graveren vil nok anbefale dig at søge læge i stedet.

Skulle du få orm, så tag en tot halm (det må gerne være den, du lige har vasket gulv med), brænd den på ildstedet og rør asken ud i mælk. Drik resultatet. Virker nok ikke hvis du brænder gulvskrubben.

Mod eksem bader man ansigtet i stillestående vand, altså vand fra en sø. Virker det ikke, så bruger man tjæresalve, som laves ved at koge fløde og tjære sammen. I dag ville man nok ty til medicin, men vi som har koldblodsheste med lange hovskæg ved også, at tjære er rigtig godt imod en hel masse forskellige utøj og svampeangreb.

Får konen i huset – for det er altid en kvinde – humørsyge, skal hun spise hornfiskeben. Sygdommen opstår ved at der danner sig en hinde omkring hjertet, som benene så skal rive i stykker. Man antog, at der var tale om nedtrykthed grundet næringssorg – altså depression som følge af pengebekymringer.

Alle vi, som har urolige ben om natten, kan ånde lettet op, for selvfølgelig findes der en kur, en såkaldt krampeknude. Den består af et stykke hvidt uldgarn som blev bundet i kunstfærdige sløjfer, som kun kloge koner kender. Snoren bindes så om det urolige ben, og trækker dårligdommen ud. Metoden anbefales stadig i folkemunde i dag, men delen med knuden og den kloge kone er faldet ud: Nu hedder det sig bare, at har du restless leg syndrome, så bind en uldsnor om skinnebenet om natten.

Der findes utallige besværgelser, som brugtes når man ’læste’ over dårligdomme som f.eks. gigt eller tandpine. De fleste af dem er ordrim blandet op med rester af katolske bønner. Et spændende fællestræk ved dem er, at man endelig ikke må stille spørgsmål, de virker ved hjælp af tro – og at man ikke må takke for læsningen, man skal bare rejse sig og gå uden et ord.

Besværgelser og bønner, ofte i en pærevælling, var effektivt mod rigtigt mange ting. En af mine favoritter, som brugtes til at standse blødninger, lyder som følger: »Jesus og Skt. Peter, de vandrede ved en flod, da rørte Jesus vandet med sin stav. Straks stilledes den flod, således vil jeg også stille dette blod.« Bibelhistorie, ordrim, og magi i ét.

En af de mere indviklede kure for længerevarende sygdom var at støbe bly over patienten. Man tog kirkebly, altså bly fra en blyindfattet rude eller tag i en kirke.Så satte man den syge på en stol og smeltede blyet i en skål over vedkommendes hoved. Det smeltede bly lod man løbe ud i en skål med vand eller sand, mens man foretog besværgelser, bønner, eller hvad, den pågældende kloge kone nu fandt passende. De figurer, som det smeltede bly dannede i vandet eller sandet, skulle så vise hvad sygdommen skyldtes og hvad man kunne gøre for at slippe af med den. Som en fodnote skal nævnes at tyveri af bly fra kirker var engang så udbredt at Christian II indførte dødsstraf for det! Der er ikke mange blyvinduer og -tage tilbage i dag, bl.a. fordi stadset er giftigt og forurener som bare pokker.

Led man af hyppige besvimelser skulle man drikke blodet fra en friskfanget rødspætte.

Mange lidelser kunne kureres med de dødes hjælp. Havde man f.eks. udslet i ansigtet skulle man stryge udslettet med en afdøds hånd. Havde man tandpine skulle man liste sig ind til liget uden nogen så det og stryge sine tænder med dets fingre. Samme metode virkede også på modermærker, vorter og hudsygdomme. Nu om dage ville man ende med en sigtelse for usømmelig omgang med lig.

Læs mere

Eksemplerne her er kun et lille udpluk af folketroen omkring sygdom, årsag, og behandling. Hvis du vil lede efter mere, så er forfattere og folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen, Anders Uhrskov, og Gorm Benzon rigtigt gode navne.

Kilder:

»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
»Tro, overtro og folketro«, Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseet (ingen forfatter eller udgivelsesår angivet).