Varsler om brylluppet

Det er sin kunst at finde det rette menneske at dele sit liv med. Hvem skal man giftes med, hvornår skal man giftes, og hvordan bliver ægteskabet når først brylluppet er forbi og gæsterne er gået hjem?

Det første trin i gifteplanerne er som bekendt at finde sig en passende partner. Folketroen vrimler med varsler og måder at finde sin rette tilkommende på.

Lad pengene tale

Når krybben er tom bides hestene. I et hus uden penge er der altid ufred. Vil man være sikker på at ikke komme til at mangle noget er det en god idé at spørge pengene til råds om sin tilkommende. Man kan for eksempel lægge et par mønter i sine sko og gå rundt på dem hele dagen, og derefter lade dem ligge i skoene om natten. Så er man sikker på at drømme om den man bør gifte sig med. Drømmer man om en ligkiste kan man til gengæld godt opgive drømmen om at blive gift overhovedet.

Nytårsnat eller helligtrekongers nat kan man lægge tre sølvmønter i et vandfad. Glider de sammen på bunden så de rører ved hinanden er man sikker på at blive gift inden året er ude. Man kan også lægge en sølvmønt i vand natten over. Næste morgen skal man tørre den af og tage den med i byen. Den første tigger af modsat køn man møder skal man give mønten imod at tiggeren røber sit fornavn. Så ved man nemlig hvad den kommende ægtefælles navn vil være.

Andre varsler om ægteskab

Banker en pige på hønsehusets dør og en høne så giver lyd af sig bliver pigen ikke gift inden året er omme. Er det derimod hanen der svarer kommer hun til at stå brud.

Kommer man fløde i kaffen før man kommer sukker i bliver man ikke gift. Traditionen siger ikke noget til os der overhovedet ikke kommer sukker i kaffen; det er et temmelig nyt fænomen, sådan at drikke kaffen uden hverken sukker eller fløde, eller i det mindste en snaps i. Starbucks har folketroen slet ikke taget højde for!

Når husets pige strør frisk sand på stuegulvet og ved et uheld kommer til at strø sand på fødderne af en karl bliver han ikke gift i året der kommer.

Man skal være forsigtig når man sidder ved bordet, for hvis man kommer til at sidde med et ben på hver side af bordbenet bliver man ikke gift de første otte år. Og når man så endelig bliver gift trods alt bliver det med en enke eller en enkemand. Det kan jo være godt nok hvis man håber på at gifte sig til penge, men det er nok sjovere at få en partner der er ung og sprælsk som én selv.

Finder man en hel rugkerne i sit rugbrød skal man lægge den op på dørkarmen. Den første fremmede der går ind gennem døren bliver gift med den som har lagt kernen derop. Men varslet gælder nok kun hvis både finderen og den fremmede er ugifte til at begynde med; ellers skal der i alt fald ske et par belejlige dødsfald!

Kommer man til at give hånd over kors bliver en af de fire personer forlovet inden året er omme.

Har man tre lys tændt samtidig i en stue er der er en af de tilstedeværende som er hemmeligt forlovet.

Og endelig siges det at jager man kattene ud af huset får man dårligt vejr på sin bryllupsdag.

Penge og velstand i ægteskabet

Når krybben er tom bides hestene. Penge nok giver husfred, og derfor er der flere metoder til at sikre velstand i ægteskabet. En brud bør lægge en sølvmønt i hver sko ved vielsen. Jo større mønten er, jo rigere bliver den nye husholdning. Andre nøjes med en mønt i højre strømpe. Brudensfamilie kan også stikke hende penge i skoene for at sikre velstand, men hun må ikke opdage det.

Mange munde skal mættes og det koster – men penge er symbol på frugtbarhed. Mange brude sparede op før i tiden så de kunne købe deres brudesko for lutter enører i stedet for større mønter. Det er den samme tanke der gør at vi i dag kaster ris eller småpenge efter et brudepar – så skal de aldrig mangle.

Brudgommen bør have brød, salt og penge i sin jakke under vielsen. Så kommer brudeparret nemlig ikke til at mangle nogen af delene senere i livet.

På vej til kirken

På vej til bryllup er der mange varsler at tage og ting at gøre. Ligger der for eksempel en stor, dyr mønt på vejen og glimter og lokker, skal man lade den ligge. Den slags penge bringer ulykke og et ondt menneske har lagt mønten der for at skade ægteparrets velstandfremover.

Vejret på bryllupsdagen har meget at sige. Heldigvis kan bruden selv få indflydelse på hvordan det skal være. En pige som er ond mod katte får dårligt vejr på sin bryllupsdag, mens piger der er gode ved katte får godt vejr.

Det er ikke kun et spørgsmål om at få smukt solskin til bryllupsfotografiet – falder der regn på brudens hoved på vej til kirke bliver der tårer i ægteskabet. Regner det på bruden på vej hjem fra kirken varsler det imidlertid en stor børneflok og mange penge – så de katte skal omgås med lidt taktik!

Vejen til og fra brylluppet er i det hele taget vigtig. Brudeparret må ikke se sig tilbage for så vil de altid længes efter tiden før de blev gift. De bør kaste penge bagud, for så har onde magter og mennesker for travlt med at samle op til at gøre dem fortræd. I nogle dele af Jylland holdt brudevognen ved korsveje og delte penge og kager ud til de fattige, for sådan at købe sig til lykke i ægteskabet.

Varsler om brylluppet

Bryllupsvarsler

Når en brudgom stiger ud af vognen må han ikke se sig om efter bruden, ellers varsler det ulykke.

Kun brudgommen må tage brudekransen af bruden.

Ved brylluppet må brud og brudgom ikke være sammen mellem kl. ni og ti om morgenen, ellers kommer der ondt imellem dem.

Når nye ægtefolk flytter sammen skal man først flytte katten ind, for den ‘skraber sammen’. Flytter man derimod hønsene ind først, så bliver alt splittet ad.

Den gode ægtemand

En brud kan sikre sig ægtemandens gode opførsel på flere måder. Drikker manden kan han hurtigt få gjort kål på familiens penge. Derfor stjæler den kloge brud en mønt fra ham og bærer det i sin højre strømpe under vielsen. Så får han nemlig ikke held til at holde sine penge for sig selv i ægteskabet, og så er hun sikker på at hun selv og børnene også får noget at spise.

Er bruden nervøs for om manden nu skal vise sig at drikke for meget skal hun flette en toskilling ind i sit hår og lade den sidde indtil både vielse og bryllupsfest er forbi. Ved første lejlighedskal hun snige sig over på et værtshus og betale for et glas brændevin med mønten. Så vil manden nemlig aldrig drikke for mere end to skilling når han kommer ind sådan et sted. I vore dage med betalingskort og mobile pay må man formode at en hundredelap kan gøre samme gavn.

Længere tilbage i tiden var det skik når brudeparret trådte ud af kirken at bruden skulle bede gommen om lidt småpenge. Når han så pligtskyldigt gav hende alt hvad han havde i lommerne kunne hun stole på at han ville blive en god og gavmild ægtemand. Snød han hende derimod og beholdt nogle af pengene til sig selv skulle hun ikke stole på ham i pengesager.

Beskyttelse mod hekseri

Folketroens hekse vil gerne gøre bruden fortræd. For at beskytte sig mod dem bør bruden klemme en sølvmønt fast på indersiden af overarmen mod den nøgne hud. Den skal hun holde fast der under hele vielsen. Lykkes det for hende vil alle onde øjne prelle af, i alt fald indtil hvedebrødsdagene er overstået. Men det er vigtigt ikke at se efter mønten når den endelig tabes, ellers forsvinder dens beskyttelse.

Efter brylluppet

De første ting der bæres ind i parrets nye hjem skal være brød, salt og penge. Så kommer der nemlig ikke til at mangle nogle af delene i husholdningen fremover.

Efter brylluppet skal man omhyggeligt lægge alle de penge til side som man har fået i bryllupsgave. De må ikke blandes med andre penge. Så længe de bliver holdt for sig selv trækker de nemlig flere penge til. Bliver de blandet eller givet ud vandrer velstanden ud af huset sammen med dem.

Kilder

“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923).Intet ISBN-nr.
“De fandens penge”, Gorm Benzon. Thaning & Appels Forlag for Kreditforeningen Danmark (1978), ISBN 87-413-6121-0.
“Gamle danske vejrvarsler”, Ib Askholm, Lademann Forlagsaktieselskab, København (1987). ISBN 87-15-07984-4.

Fotos:  Beatriz Perez Moya og Nick Karvounis via Unsplash.