Marts’ varsler

For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Marts med krokus i hækken.

Marts (thordmåned)

Marts har navn efter den romerske krigsgud Mars. Marts var den første måned i det gamle Rom. Det skyldtes at Solen i denne måned gik ind i stjernebilledet Vædderen, som er dyrekredsens første tegn. Herhjemme kaldtes marts for thor- eller thordmåned. Der hersker uenighed om hvorvidt måneden har navn efter den nordiske krigsgud Thor, eller efter det gamle nordiske ord tord, der betyder gødning. Det er nemlig i marts måned at man kører gødning ud på markerne.

Det hedder sig om marts at tør marts, våd april og kold maj giver fyldt lade, kælder og høstenge. Man siger også at selv om marts er aldrig så dårlig så har den dog altid nogle gode dage. Hvis januar og februar var milde bliver marts kold, og er der megen tåge i marts bliver det en regnfuld sommer.

Mild marts varsler slem april og meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer.

Tamperdag (2. marts)

Fra den retning vinden blæser på dette kvartals tamperdag vil den blive ved at blæse et fjerdingår (altså kvartalet ud).

Tamperdag er betegnelsen på fastedagen først i hvert kvartal i den katolske kirke. Som en fodnote skal nævnes at mellem ca. år 1600 og 1797 holdt man ret på tamperdag (2. eller 16. marts, 1. juni, 21. september samt 14. december). Denne ret behandlede udelukkende ægteskabssager.

Fyrretyve riddere (9. marts)

Dagen har navn efter fyrre soldater som nægtede at ofre til de romerske guder og derfor led martyrdøden. Man siger at som vejret er på denne dag vil det blive fyrre dage frem. Det er skidt hvis det blæser denne dag for så blæser kornet af akset inden høst – men hvis solen skinner blot så længe som det tager en fummelfingret kælling at sadle en hest bliver høsten alligevel god.

Sct. Gregorius (12. marts)

Gregorius hø er bedre end fireogtyve læs hø, siger ordsproget. Det siges også at hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på denne dag, så bliver det et godt år for korn.

Sct. Gertrud (17. marts)

Hvis det ikke var storm eller slud i dagene omkring Sct. Gertrud kan man ikke stole på at vinteren er ved at være forbi. Det hedder sig at så længe Gudmund (16. marts) og Gertrud ikke har rystet deres hale skal man ikke af vinteren prale. Vinteren er ikke forbi, så man skal ikke ånde lettet op endnu.

Sct. Benedict (21. marts)

Det hed sig at Sct. Gertrud (17. marts) gerne vil holde fast på vinteren mens Sct. Bendt kæmper for foråret. Derfor gentager man også Gertruds vejrrim i lidt ændret form:

Ingen skal af vinteren prale
før Gertrud og Bendt har rystet deres hale.

Det skal helst være så lunt denne dag at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk og så slippe den til skovs. Man siger også at på denne dag går frosten af jorden og ormene vågner.

Vor Frue dag / Mariæ bebudelse (25. marts)

Frue dags tø giver hundrede læs hø. Men hvis det fryser på Vor Frues nat vil det fryse i de kommende fireogtyve nætter. Der skal være tre æg i vibens rede denne dag, ellers bliver det sent forår.

Det hed sig også at de første svaler vendte tilbage på denne dag. Man troede at svaler og viber gemte sig på bunden af søer og vandløb hele vinteren og altså nu vågnede af deres dvale.

Påske

Ifølge en beslutning fra kirkemødet i Nikæa i år 325 falder påskesøndag altid den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts. Påskedag kan derfor i praksis falde mellem 22. marts og 25. april, men vi tager den med under marts.

Palmesøndag (søndag inden påske)

Når det regner Palmesøndag siges det, at Jesus græder over Jerusalem og høsten bliver ustadig. Men er palmesøndag klar bliver det et frugtbart år.

Skærtorsdag

Skærtorsdag skal hele husstanden spise ‘skærtorsdagssøbe’ eller ‘ni slags kål til påske’. Det er en suppe der skal koges på ni slags grønt, så er man beskyttet mod sygdom i det kommende år. Tanken er ikke helt tosset: Efter vinteren trænges der hårdt til vitaminer, og det er godt at spise de første grønne planter og urter, der spirer netop nu.

Får man spist sine ni slags grønt er man også beskyttet med heksekunster. Heksene flyver nemlig natten til skærtorsdag men de kommer altid hjem inden skærtorsdag aften – for der skal de i kirke. Derfor var mange bange for at besøge kirken denne aften. Ville man imidlertid vide hvem i sognet der var hekse skulle man tage et hønnikeæg – det første æg af en ung høne – i lommen. Så så man nemlig at heksene i virkeligheden bar de særeste former for hovedtøj i kirke denne aften: lerpotter, flødebøtter, vaser og alt muligt andet. Ægget havde den største kraft hvis det blev lagt i lommen på en person, der ikke vidste at det var der.

Skærtorsdag har luften ekstra kraft. Derfor skal man hænge klæder og sengetøj ud at lufte, så forsvinder møl, lopper og lus.

Skærtorsdags regn bærer guld i gren, og skærtorsdags tø giver mange læs hø.

I gammel tid troede man at heksene red til Bloksbjerg aftenen før Skærtorsdag. Derfor lagde man stål overalt til beskyttelse imod deres trolddom. På møddingen lagde man en økse, og over dørene satte man knive. I kornbunkerne på loftet lagde man knive og sakse, nogle steder satte man endda synåle i vingerne på hønsene. Koste og den store rage til bageovnen blev omhyggeligt gemt af vejen, så heksene ikke kunne bruge dem til at ride på. Man så heller ikke nogle skader på gården den nat, for heksene brugte de arme fugle som ridepiske.

Langfredag

Langfredag spiser man den tarveligste mad. Rugmelsgrød var almindeligt i gammel tid – men kom man honning på var man sikret mod mavepine resten af året. Man må ikke sy, strikke eller spinde på langfredag, så får man bulne fingre som straf.

Drypper det fra træerne langfredag morgen kan man roligt give dyrene rigeligt foder. Men er træerne tørre skal man spare på foderet for der er stadig længe til at sommeren kommer. Langfredagsregn spår et koldt forår og en dårlig rughøst.

Langfredags mørke med tåge,
da må vi hjertelig vor Gud anråbe,
men bliver den klar,
da får vi et godt og frugtbart år.

Påskelørdag / Påskeaften

Denne dag kaldtes også skidenlørdag fordi man mange steder spiste ‘skidne æg’, altså hårdkogte æg i sennepssovs. Denne dag løb børnene fra hus til hus og tiggede æg. Æggene blev så dekoreret ved at man kogte dem sammen med løgskaller, i rødbedesaft eller i kaffegrums. Først tegnede man med tælle på skallerne og de tegnede mønstre trådte så frem når æggene havde kogt i farvebadet. Mange steder ‘trantede’ (trillede) børnene de hårdkogte æg ned at en bakke eller et bræt. Kunne man ramme en anden spillers æg med sit eget havde man vundet det.

Man må ikke spise de æg, der går i stykker under trantningen. De er påskeoffer til fuglene. Ellers skal man spise alle de æg man kan få fat på. På de store gårde fik karlene ti æg, pigerne otte, og børnene mindst seks æg. Jo flere jo bedre, for jo raskere bliver man i det kommende år.

Påskemorgen

Påskemorgen står bonden tidligt op for at se solen danse af glæde over Kristi opstandelse. Denne skik – som nu kun er bevaret for pinsemorgen – er en rest af hedensk soltilbedelse.

Regner det påskemorgen, bliver vejret godt det år – men det vil også regne de næste tre søndage. Østenvind påskemorgen giver lidt smør og stumpet hør, men vind i vest giver godt græs. Fryser det påskedag bliver der kun lidt hø og smør det år. Der hvor vinden står påskemorgen vil den stå til pinse.

Har man et æble tilbage fra sidste års høst skal det spises påskemorgen på fastende hjerte, helst mens man stadig ligger i sengen – det er et sikkert middel til at styrke helbredet.

Påskemorgen jager man også skaden fra gården. Fuglen kan nemlig være en forklædt heks.

Påskemorgen skal man trække sine heste gennem en å eller vandløb, ellers bliver de syge.

Kilder og citater fra:

“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk
Foto: © 2019 Alvin Gellert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.