Maj varsler

For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Maj (vårmåned)

Maj måned er enten navngivet efter den romerske gudinde Maja eller efter det gamle ord ‘at maje’, altså at pynte med nyudsprunget løv. Månedens gamle danske navne er vårmåned og blomstermåned.

Maj skal helst være kølig og regnfuld for majkulde gør laderne fulde. Tør marts, våd april og kold maj fylder kælder, ladegulv og høstænge. Varm maj giver nøgne blade og gøder kirkegården. Majmåneds regn kan betale en guldplov. Regn i maj er lige så godt som en kongekrone. Majs kulde gør laderne fulde. En varm maj gør ikke bonden glad, men regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

Hvis krager og skader bygger reder højt i træernes kroner bliver sommeren våd. Bygger de lavt bliver sommeren tør. Frøernes aftensang betyder godt vejr næste dag. Når de kvækker er det tid til at så havre, og byg skal sås når slåen springer ud.

Hvis gøgen kukker på bar kvist bliver det sen høst og en koldt maj gør et varmt logulv.

Valborgsaften og -dag (30. april–1. maj)

Hvis det fryser til Valborg får vi frost i endnu fyrre nætter. Regner det bliver resten af året meget tør.

Det er også nu man skal huske på hvornår man hørte den første lærke synge, for som det hed sig: Lige så mange dage lærken har sunget før kyndelmisse (2. februar) lige så mange dage vil den græde (vil det regne) efter Valborgs dag.

Er det tørt den 1. maj varsler det en dårlig sommer. Regner det derimod skal jorden tørste hele sommeren. Så er der vist ikke mange muligheder for at det ikke går galt.

Er det regnvejr på Valborgsmesse kan ingen regn forslå denne sommer.

Korsmesse (3. maj)

Som vejret er denne dag vil det blive resten af sommeren.

Kristi Himmelfart

Kristi himmelfartsdag kommer altid fyrre dage efter påske. Aftenen før Kristi himmelfartsdag var det skik at ‘maje sin rede’, altså at pynte gården op med grønne grene. Udover at se godt ud beskyttede dette mod hekse.

Kristi himmelfartsdag blev anset for den bedste dag at så byg.

Pinse

Pinsen falder altid halvtreds dage efter påske. Om pinsevejret siger man at vestenvind ikke er af det gode for den bringer stærk regn, som varer ved i syv uger. Det må ikke regne i pinsen for efter pinseregn kommer tørke som varer til Sct. Hans (24. juni).

Og endelig er der det kendte vers,

Springer eg før ask går sommeren i vask,
men springer ask før eg, bliver sommeren bleg (solrig).

6. maj

Nogle steder var dette datoen hvor man mente at gøgen vendte tilbage.

Sct. Urban (25. maj)

Sct. Urban er den allersidste chance for at få vårsæden i jorden for som det hedder sig: Den som sår havre på Urbans tid får store bælge og intet i.

Blæst på Sct. Urban varsler megen storm resten af året. Regn denne dag varsler ilde for året men betyder også at vi får en god høst.

Kilder og citater

“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk 

Foto: ©2019 Birgitte Heuschkel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.