Den kloge smed

Smeden kan mere end sit fadervor. Han er herre over ild og stål, og så ved man jo at han har lært mere end degn og præst kan fortælle.  Kan man ikke få fløden til at blive til smør når man kærner, så kan man jo sende bud efter den kloge smed. Så vil han sætte folk til at fyre op under bryggerkedlen så både kærne og bøtte kan blive vasket i kogende vand. For alt det kogende vand, der bliver hældt i bøtter og spande den dag, det rammer nemlig i virkeligheden den heks, der stjæler smørret. Det har slet ikke noget med bakterier at gøre, det er smedens tryllekunster det handler om!

Mange smede er lidt synske. Mange gange er bare rygtet og frygten for smedens evner nok til at noget stjålet kommer på plads igen – for så kan smeden jo ikke ‘vise det igen’, altså se et syn af tyvegodset i tyvens hjem.

Nogle smede kan slå øjne ud på folk. De smeder på et søm tre torsdage i rad, og så slår de sømmet gennem et bræt hjemme i smedjen. Det slår så øjet ud på den, som smeden ønsker at det skal gå ud over.

Fejler folk eller dyr noget er det også godt at tale med smeden, for han ved lidt af hvert. Det er der nu ikke altid noget overnaturligt i. Beslagsmeden er den dag i dag den første som hesteejere retter henvendelse til når hesten virker utilpas eller har ondt ved at gå. Med til faget hører nemlig kendskab til et utal af sygdomme og problemer, og smedens trænede syn kan virke helt magisk for os uindviede!

En god smed arbejder både med jern og med mennesker.

Tusel Smed

“Jåw, han wa klog – mier end klog.”

H. P. Hansen fortæller om smeden ved Stoubæk hede ved Aulum i 1860’erne. Han var døbt Niels Pedersen men kaldtes ikke andet end Tusel Smed. Han var en lille, svær mand med fuldskæg og havde to døtre – og konen havde en søn, formodentlig fra tidligere ægteskab. Tusel Smed var skarp til de sorte kunster. Han kunne stille blod og vise igen når noget var stjålet eller bortkommet. Folk holdt ikke af når han så ned i deres bøssepiber, for så duede bøssen ikke til noget mere. Tusel Smed havde nemlig onde øjne.

Tusel Smed kunne stille løbske heste med trylleord. Så standsede de med sæt og stod og rystede som om de frøs. Han sagde selv, “Når bare jeg kan se hestene, så kan jeg standse disse.” Det er gennemgående for historier om folk, der kan tryllebinde løbske heste, at hestene pludselig står stille som om de bogstaveligt talt er blevet frosset fast.

Smeden Niels P. Petersen (født 1868) fortalte hvordan han som syvårs dreng kom op at køre med Tusel Smed. Pludselig standsede hestene med et ryk og ville ikke lade sig drive frem. “Nå, er det sådan fat,” sagde Tusel Smed. “Så må jeg hellere komme om ved vognen.” Han gik så om foran ved hestene, greb tømmen og brølte: “Så i Fandens navn!” Nu for hestene afsted som om den onde var i hælene på dem.

Tusel Smed stod ofte ud for Aulum kirke og solgte tøjrpæle, træskoringe og andre småting som han havde smedet, men han gik ikke selv i kirke. Han døde af en sygdom på tungen og mente selv at det var himlens straf fordi han engang havde rykket tungen ud på en hugorm og puttet den i øret på en tunghør. Så havde han brugt Jesu ord (som han sagde): Efen, lafen, dafen, aben. Det skulle helbrede døvhed.

De kloge smede

Smeden forstod sig på skjulte sammenhænge. På en gård kunne man ikke få smør når man kærnede og man henvendte sig til smeden. Der fik manden besked på at låne et sæt gammelt tøj og arbejde hele natten. Kostalddøren skulle være lukket forsvarligt udefra og måtte ikke åbnes indefra før en bestemt tid sent på natten. Og vigtigst af alt: Kærnen og mælkeri-redskaberne skulle skoldes godt i koghedt vand.

Mange forskellige historier fortæller om smede der kan vise igen – altså finde stjålne eller bortkomne ting. Fælles for de fleste er at ejermanden skal fortælle at han har fået smeden til at hjælpe – så dukker det forsvundne op igen. Frygten for smedens trolddomskunster har været større end glæden ved det stjålne.

Kilder og citater


“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“Folkesagn”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1922). Intet ISBN-nr.
“Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland” (bind 1), H. P. Hansen. Rosenkilde & Bagger (1960), intet ISBN-nr.
Fotos: Jonathan Bean via Unsplash.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.