Himmelbreve: Post fra Gud!

Indlægget er opdateret 13. juli 2018.

Troen på de såkaldte himmelbreve var udbredt i 1800-tallet.

Mange soldater bar dem på sig i 1864 i den tro, at dette halvt kristelige, halvt magiske stykke papir skulle beskytte dem mod krigens farer. De breve, som soldaterne bar, skulle gerne være håndskrevne.

»I krigen 1864 var der nogle soldater, der havde sedler med dem, så de kunde ikke skydes. Degnen i Rind skrev sedlerne, og dem, der fik af ham, de blev ikke sködt, a har ikke hørt om det. Der var en mand i Rind, der havde to sönner, og de vilde ingen have, men den ene blev skudt, og den anden såret. Min broder Lavst havde et himmelbrev med sig, og han blev heller ikke såret. Han havde fået det af en anden soldat. Han var endda gruelig udsat, men blev ikke såret alligevel. Han bor nu ude på Viborg-Vestermark.«

I hjemmene havde man derimod trykte himmelbreve hængt op i glas og ramme, og de kunne være særdeles illustrerede, endda i farver. De beskyttede så imod torden og ildebrand, og imod ulykke med kreaturerne. Himmelbrevene var imidlertid ikke kun positive ønsker om lykke og godt helbred. Der var ofte tilføjet trusler, næsten som vi kender dem fra moderne kædebreve (hvis du bryder kæden …), som f.eks. at nogen i huset skulle dø hvis brevet kom ud af huset igen.

Indholdet af disse himmelbreve følger oftest den samme struktur. Først er der en lille historie om hvor brevet kommer fra – nogen har talt med en engel, eller det er mirakuløst kommet til stede på anden vis. I mange tilfælde er brevet pludselig dukket op i kirken, hvor det svæver hen til dem, der vil skrive det af, mens det svæver bort fra alle, der prøver at røre ved det.

Derefter følger så selve brevet, som altså regnes for at være oprindeligt nedskrevet enten af en engel, af Jesus eller af Vorherre selv. Teksten består af endeløse formaninger om at leve bedre, gå oftere i kirke, og adlyde Herrens bud, samt en masse saftige trusler om hvad der sker med dem, som ikke adlyder. Min personlige favorit er den om, at mødre skal æde deres egne børn.

Naturligvis var det ikke alle og enhver, som faldt for disse 1800-tallets Nigeria-breve – men der var alligevel nok til at vi har masser af historier og overleveringer om folk, der betalte trykkere, udgivere og kræmmere for disse magiske amuletter.

En historie fra Helsinge fortæller om en gårdmand, som indbød en købmand til at skyde på hans hest – når bare den havde et himmelbrev bundet om halsen, så bed kugler ikke på den. De indgik et væddemål om sagen men købmanden ville nu alligevel ikke skyde bondens hest. Derfor bandt de brevet om halsen på gårdhunden i stedet for. Bonden skød, og der skete ingenting med hunden. Så insisterede købmanden imidlertid på selv at få lov til at lade geværet og skyde, og det overlevede hunden ikke.

Jeg gengiver et af disse breves tekst ordret nedenfor, hvis nogen skulle være nysgerrige. Det er tung læsning, dårlig oversættelse fra tysk forlæg, og kristen fordømmelse i en sær pærevælling. Stavemåde og tegnsætning er som i originalen – god fornøjelse!

»En Miil fra Sanct Michaels Bjerg, boede en Mand som heder Just; denne Mand haver talet med Guds Engel, hvilken var klar som en Lue, saa at han ikke kunde see paa ham for Klarhed Skyld hvorover Manden faldt ned af Forskrækkelse; Men Engelen sagde til ham: Frygt dig ikke! Dig skal intet skade; Men gaae til Præsten og levere ham dette Brev, og slig til hannem: At Gud ikke kand have Roe for de fortryktes Suk og Raab Skyld, thi de faaer ikke være i Fred paa Jorden, som de skal ligge udi, baade for de svare Synder, som gaaer i Svang, og den store Hofmodighed som Menneskene daglig lever i. Dette samme Brev var skrevet med forgyldte Bogstaver og lyder som efterfølger:

GIV AGT PAA DETTE BREV:

Den som vanhelliger Sabbaten, han er forkastet, som Skriften siger; Thi raader jeg Eder, at I ikke arbeyde om Søndagen, enten paa Eders eget eller andres Arbeide, men at I flittig gaae i Kirke, baade Gamle og Unge, for at høre Guds Ord med Andagt. I haver 6 Dage om Ugen til at giøre Eders Arbeide paa; Sabbaten skal I holde reen og hellig: Den, som ikke det giør, skal blive straffede, baade Gamle og Unge. I skal ikke sminke Eders Ansigt eller kruuse Eders Haar, og dermed bedriv Hoffart, som Herren selv i sit hellige Ord har forbudet. Afbeder hver hos Gud Eders Synder, paa det de maae Eder forlades; Bedriver ikke Ondt i mit Navn, thi jeg haver skabt Eder af Intet, og jeg kan giøre Eder til Intet igien. Ærer Eders Forældre med Ord og Gierning, saa skal I have Lykke og Velsignelse baade her og hisset. I skal ikke slaae ihiel; I skal ikke bedrive Hoer; I skal ikke stiele; I skal ikke sige falsk Vidnesbyrd, men tale Sandhed; I skal ikke begiere eders Næstens Gods, etc. Hver den, som ikke troer Guds Ord, han bliver fordømt; men hvem som troer det, skal have Løn og Velsignelse af Gud. Hvo dette Brev haver i sit Huus, og ikke aabenbarer disse Guds Befalinger, den er ingen ret Christen; men hvo som lever derefter, om de end havde saa mange Synder som Sand i Havet, Løv og Græs paa Jorden, samt Stierne paa Himmelen, skal de alle ved en sand Troe paa Eders Forløser forlades Eder; men den, som ikke troer, skal ikke undgaae Døden. Og dersom I ikke omvender Eder, saa skal I vorde evig fordømt. Gud skal spørge Eder paa den sidste Dag, da kand I ikke svare hannem Eet til Tusinde for Eders mange Synder. Hvo dette brev haver i sit Huus, eller hos sig, og giør derefter, hannem skal da Jorden og Vejret ikke skade, men altid bevares for Ild og Vand, ja ham skal vederfares alt Godt. Holder Guds Bud, som Han haver givet Eder, og aflægger Hoffærdighed, Fraadserie og Drukkenskab, Guds Ords Foragt og Bespottelse. Havde de Gudsfrygtiges Bøn og Raab ikke været, saa havde der ikke kommet Regn paa Jorden i lang Tid; men dersom I ikke omvender Eder, da skal verden snart forgaae. Der skal blive saadan Krig og Blodsudgydelse, at den eene intet kand kiende den anden. Der skal blive saa stor Hunger og Elendighed, at en Moder skal æde sit egen Barn. Ja, der skal blive saadan Sygdom og Pestilentse, at den, som lægger sig frisk og sund of Aftenen, skal om Morgenen være død. Der skal blive saa stor Jammer og Elendighed, at Menneskene skal raabe: Hvor finde vi Trøst, vi Arme og Elendige, som ikke har omvendt os fra vores Synd og Ondskab? Men dersom I omvender Eder, saa skal I fornemme, at et Menneske på Hundrede Aar skal ansees for Tredsindstyve Aar. Eders Næring skal forøges, Sorg og Bedrøvelse skal formindskes, siger Herren Eders Gud. Det Menneske er forbandet, som ikke lever efter dette Brev; Men den, som giør derefter, den skal blomstre af Velsignelse, det er aabenbaret.

Kiøbenhavn Aar 1770, trykt hos I. R. Thiele.«

Og det var endda et af de korte af slagsen.

Citater og kilder:

»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
»Danske Sagn«, Evald Tang Kristensen, bind II, Jacon Zeuners Bogtrykkeri (1893). Fotografisk genoptryk ved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S (1980). ISBN 87-17-02791-8.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.