Den grå hest er dødsdømt.

Bjergmandens heste

Ligesom bonden på den store gård har bjergmanden hest og vogn. Men der er ikke brønd i højen så han må vande sine heste i bækken ligesom småbønder og husmænd.

»Man har ofte set dværgene på Øland age hø ind i bakkerne på små vogne. Deres heste var kun lidt större end katte.«

Den jydske hest fås kun i sort, brun og rød. Jydske heste har som hovedregel fire ben.
Den jydske hest fås kun i sort, brun og rød. Jydske heste har som hovedregel fire ben.

Bjergfolkenes heste beskrives stort set altid som små, med hestesko af det pure guld. Nogle gange er de små som ponyer, andre gange som hunde, og nogle gange er de ikke større end katte. Nu og da er hestene sorte, andre gange brune eller røde og kun meget sjældent er de grå eller brogede.

Det er fristende at tro, at bjergfolkenes heste er miniature-udgaver af Jyllands egne arbejdsheste, de jydske, som netop ikke forekommer i hvid eller grå. Mange gange er hestene trebenede – og måske en lille smule i familie med Helhesten.

Det er ikke altid at bjergmanden gider at ride sine heste til vandet. En historie fortæller om en aften hvor man var i gang med at skære kød ud efter slagtning til langt ud på aftenen. Ved midnat blev der en frygtelig larm som om huset skulle styrte sammen. For at få ro på sagerne slukkede folkene ilden i bryggerset. Så kunne de se, at en fremmed var i gang med at trække fire kulsorte heste hen til gårdens vandtrug. Larmen opstod ved at han trak hestene gennem bryggerset, og ikke kunne komme forbi den levende ild med dem.

Især vætter har ofte gård og stald lige neden under menneskenes ditto. Vætter og bjergfolk er tæt beslægtede så det er ikke så sært at bjergmanden lige må have firspandet gennem huset. Han har vel bare været på besøg hos sin fætter vætten; så er han jo nødt til at køre op gennem gulvet med heste og vogn.

Og så er der selvfølgelig lige historien om dengang bjergmanden kørte sin kane, trukket af en vædder, lige gennem stegerset (køkkenet). Oppe i kanen sad to bjergkvinder, og foran sad to mænd. Alle fire var meget smukke, men ikke større end en voksen mands finger.

Det er ikke alle de underjordiske, der har egen vogn og dyr til at trække den. I mange historier låner bjergmanden et par stude eller heste – og næste morgen er de godt nok tilbage i stalden, men de er begge døde. Ved siden af dem ligger penge nok til at købe nye dyr for, og ofte lidt til. Det må være hårdt arbejde at trække de underjordiskes vogne!

Bjergfolkenes andre kreaturer

Ko af rød dansk malkekvæg. Ifølge Wikipedia er der kun omkring 150 renracede dyr tilbage af racen idag.
Ko af rød dansk malkekvæg. Ifølge Wikipedia er der kun omkring 150 renracede dyr tilbage af racen idag.

Er man bonde har man kvæg, og det har bjergmanden selvfølgelig også. Vi har et hav af historier om højens kvæg, der græsser sammen med bondens eller forvilder sig ind i hans stald før det forsvinder. Nogle gange betaler bjergmanden simpelthen gårdens dreng for at passe hans kvæg på engen også! Bjergfolkenes kvæg er nogle sære krapyler der kan finde på at forsvinde ud i det blå.

Kvæget har ofte en usædvanlig farve: Hvide, sorte, eller grå. Det er der faktisk en smule landbrugshistorie i. I den første halvdel af 1800-tallet avlede man bevidst på rødt slesvigsk kvæg herhjemme. Samtidig har der altid været sortbroget kvæg i Jylland, en race, der stadig klarer sig udmærket. Bondens køer var røde eller sortbrogede. Det var bjergmandens ikke. Så var det også lettere at se forskel!

Bjergfolkets svin kan være nogle trælse naboer, der omroder marker og ødelægger kornet. Man kunne få den tanke, at de muligvis er mosegrise.

Den grå hest er dødsdømt

Nogle gange er mennesker og bjergfolk uenige om hvem der har retten til et dyr. I en historie mødte et par fiskere bjergmandens kone på vejen og spurgte hvor hun skulle henad. Jo, hun var på vej til nabohøjen for at låne den store gruekedel, for den skulle hun koge Troels’ den grå hest i.

Troels var en mand i landsbyen som syntes at miste en hest hvert år uden at nogen kunne sige hvorfor. Fiskerne skyndte sig nu hen og fik Troels til at skynde sig ud og hente sin grå hest ind fra engen så bjergkonen ikke kunne få fat i den. I en anden udgave af samme historie hedder den ulykkelige hesteejer Lavrs, og selv om han får hentet den grå hjem er den alligevel borte næste morgen.

Andre historier om bjergmand og vætte

… har vi et par stykker af, og der kommer hele tiden flere til.

Citater og Kilder

»Danske Sagn« (Bind I) Evald Tang Kristensen, udgivet 1892-1901 på eget forlag. Fotografisk genoptryk 1980 på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN 87-17-02791-8.

Fotos

Grå heste med kane: Tomasz Proszek (Pixabay).
Jydsk hest: Louise Jæger.
Ko af rød dansk malkerace: Malene Thyssen.

Udgivet af

Birgitte Heuschkel

Jeg læser og skriver om folklore, historie og fortællekunst — når jeg altså ikke lige er begravet i klassisk science fiction og fantasy-literatur, eller det nyeste gamle bogfund fra den lokale genbrugsbiks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.