Bogtip: Skøgernes Danmarkshistorie

Skøgernes Danmarkshistorie – fra offentligt fruentimmer til sexarbejder” åbner døren til en verden befolket af kvinder; faldne kvinder, skøger, rendestensroser, sexarbejdere, løsagtige flakker og andre kvinder som ikke passede ind i borgerskabets familieideal.

Perioden 1860-2000 belyses gennem retsoptegnelser, fotografier, erindringer, samfundsdebat og andet samtidigt kildemateriale. Der tegnes et dybtgående billede af både hvad der foregik – og hvorfor tingene blev som de blev. Der dømmes og moraliseres ikke; forfatteren holder sig til at belyse lovændringer og forordninger, og deres konsekvenser for sexarbejderne. Det gør ikke bogen dårligere at der er fremskaffet en imponerende mængde samtidige fotografier. Overraskende mange er dateret med både person- og stednavne.

Læseren introduceres til mere eller mindre forkvaklede teorier om nedavlede defekter og eugenik, og ditto forsøg på at lovgive om bordelvirksomhed og offentlig moral. Det er tydeligt at tonen i den offentlige debat angiver tonen for hvordan samfundet behandler sine løse fugle. Der bliver lovgivet i moralens og religionens navn. Der bliver tvangsbehandlet for kønssygdomme og mere eller mindre påstået åndelig svaghed. Der bliver dikteret hvem der må bo og færdes hvor og hvornår.

“Skøgernes Danmarkshistorie” er en halvtung fætter at give sig i kast med. Den går i kødet med sin tidsperiode, og forudsætter nogen forkendskab til de sidste par hundrede års Danmarkshistorie. Til gengæld er den velskrevet og har ofte et glimt i øjet. Man mærker forfatterens sympati for kvinderne, og for individets ret til selv at bestemme over sin krop.

Skøgernes Danmarkshistorie handler om sexarbejdernes og skøgernes situation i 200 år af Danmarkshistorien.

Min dom

Som læser er jeg blevet klogere på en periode af historien som jeg ellers mest kendte fra engelske romaner om Victoriatiden; samt fra en periode i starten af 1990’erne hvor et trykkeri jeg samarbejdede med mistede kunder fordi de begyndte at trykke et medlemsblad for en forening af prostituerede. Så langt oppe i tiden var sexarbejde stadig et tabuemne, og det måtte ikke hedde sig at man fik sine tryksager lavet samme sted som ‘dem’.

Bogen er spækket med citater og uddrag af erindringer og samtidsfortællinger. Det gør den mere levende end hvis forfatteren holdt sig strengt til retsdokumenter og forordninger. De mange fotografier medvirker også til at gøre perioden virkelig for læseren – uanset om det er år 1860 eller 1960.

Det tæller som et plus at flere indgangsveje til prostitution belyses: Der er dem som vælger at blive skøger fordi det er lette penge, og dem som af nød eller skam ikke har andre muligheder. Intet er sort-hvidt – ludere skabes af mange faktorer. Ikke to har ens motivation og begrundelse for deres valg. Nogle kan lide deres arbejde, eller i alt fald de lette penge. Andre har samfundet stillet med ryggen mod muren. Skøgernes historie er en del af kvindekampens og klassekampens historie. Meget af lovgivningen undskyldes med hensyn til moral, men handler i virkeligheden om at kontrollere mennesker, som vil noget andet end det gængse.

Især ét citat definerer mit helhedsindtryk:

Med de muligheder kvinder har at vælge imellem, kan vi ikke forvente at de udvikler en høj solidaritet med samfundet, for den eneste forskel på prostitution og ægteskab er prisen og kontraktens varighed.”

– Antonio Marro: La Puberta, 1898.

Når dydens smalle sti består i en 14-timers arbejdsdag på fabrik for en ynkelig løn og derefter passe mand, hjem og børn – så er det ikke overraskende at nogle i stedet valgte at arbejde for sig selv. Som en prostitueret jeg engang kendte sagde: “Det er sgu ikke værre end at tørre røv på de gamle på et plejehjem.”

“Skøgernes Danmarkshistorie” af Bo Jensen, Forlaget Foxy (2016).