Skriv hvad du ved

Alle livets rejser begynder med at tage et skridt.

“Write what you know” – skriv om det, du allerede ved. Det råd gives igen og igen til forfatterspirer og andre med interesse i faget. Det er et godt råd, men ligesom alle andre gode råd har det sine begrænsninger. Når folk læser rådet og går hjem med en forståelse af, at de kun må skrive om ting, de selv har oplevet, så er rådet blevet misforstået.

Jamen, hvis jeg kun må skrive om det, jeg ved, så kan jeg da ikke skrive en bog om ellefolk, rumpirater, eller talende elsdyr – for jeg har aldrig været nogen af delene! Så bliver rådet misforstået endnu engang, for selvfølgelig er du ikke et elsdyr.

Du kan skrive lige hvad du vil, om hvad som helst. Jo mere af dine egne erfaringer og observationer, som du kan trække på, jo mere hel og autentisk bliver din tekst. Og det er dét, som rådet betyder: Brug dine erfaringer i dit arbejde.

Lige meget hvad historie du fortæller, så handler din historie om mennesker – forbehold tages for ganske enkelte forfattere, som virkelig har lært sig at skrive så de virker som om de selv er faldet ned fra en anden planet (det er ikke nødvendigvis en kompliment). Lige meget om din fokus er på plottet, teknologien, aktion-sekvenserne, eller de følelsesmæssige komplikationer, så handler din historie om mennesker (eller væsener, der har menneskelige træk).

Du ved muligvis ikke ret meget om talende elsdyr, men du ved alt om at være menneske. Ikke nødvendigvis et godt menneske, et heldigt menneske, et tilfreds menneske – men du er menneske. Du kan bruge dine egne erfaringer fra livet til at gøre dine fiktive personer levende.

Er du ved at skrive om jagt på Grønlands indlandsis? Så bliver du nok nødt til at læse op på emnet og allerhelst rent faktisk besøge indlandsisen. Du kan godt skrive en historie om menneskene, som befinder sig i den situation. Men din historie først bliver rigtigt levende og indlevende når du kan beskrive lugten af gletcherfloderne, den utrolige blå farve af vandmættet is, sollyset som flår dig i øjnene, og den iskolde vind, der går gennem marv og ben selv på en sommerdag.

… Ja, jeg har stået på indlandsisen ved Illulisaat. Længe nok til at huske hvordan vinden var tør og kold og lugtede af det sand, som farver isen gråbrun og beskidt. Ikke længe nok til at turde give mig i kast med en historie om overlevelse på isen.

Brug dine erfaringer. Sørg for at få erfaringer at bruge af.