De Fandens mælkebøtter!

Et hav af blomstrende Fandens mælkebøtter.
Et hav af sommer. Public domain.

Ingen ukrudt er mere lagt for had end den helt almindelige Fandens mælkebøtte, men jeg elsker den. Manden i huset er klar over det; han slår forsigtigt græsset uden om forårets første mælkebøtter for min skyld. Senere på året er der så mange af dem at jeg bliver mere hårdfør!

Mælkebøtten blomstrer normalt i april-maj, men afgræssede eller slåede planter blomstrer gerne helt frem til september. Planten er hjemmehørende i Europa og Asien men har bredt sig til alle klodens tempererede egne. Den optræder på udyrkede arealer, græssede marker, i haver og på grøftekanter – alle steder hvor der er kort vegetation og masser af lys.

Mælkebøtter formerer sig uden forudgående befrugtning (apoximis), et forhold man også støder på hos f.eks. høgeurt. Der er omkring 400 småarter i Danmark alene, og over 1000 på verdensplan! Netop fordi mælkebøtten formerer sig uden befrugtning tilpasser den sig sit miljø ved hjælp af mutationer, som bevares ufortyndet fra generation til generation.

Kært barn har mange navne

Mælkebøttens officielle navn er Taraxacum officinale, men den kendes under et hav af navne. På dansk hedder den også løvetand – og det gør den også på engelsk, dandelion. I Han Herred i Nordjylland kendes den som troldheks, og i Himmerland kaldes den også lopblomst. Andre danske navne er kaffeurt, mælketidsel, svineurt, troldkælling, præstekrone og surblad. Planten er stærkt vanddrivende og det har også affødt et par øgenavne : Pisseblume (tysk), pis in’t bet (hollandsk), piscia inletto (italiensk), pissenlit (fransk) og kopiss (svensk).

Overtro om mælkebøtter

Naturligvis knytter der sig overtro til en blomst som man støder på i hver eneste grøft, eng og græsplæne. Mest kendt er nok traditionen for at tælle det antal pust man er nødt til at bruge til at blæse frøene af en afblomstret mælkebøtte. Lige så mange pust det tager, lige så mange år går der før du bliver gift. Den samme metode kan også bruges til at finde ud af hvor mange børn en pige vil få.

»Christen ingenlunde at tilskrifue Urterne eller noget Creature saadant efterdi det icke andet er end at mizbruge Guds Skabning.« – Simon Paulli (1603-80).

Vasker man sig i saften af mælkebøtte bliver man uimodståelig for det andet køn. Flere middelalderlæger afviser imidlertid denne overtro som noget gudsbespotteligt vrøvl.

Den, der plukker mælkebøtter, kommer til at tisse i sengen. Det hedder sig også at hvis mælkebøtterne ikke folder sig ud om morgenen bliver det regnvejr. Blomstrer mælkebøtten i april eller juli bliver sommeren varm og våd – og det passer vel meget godt til vores klima, hvor mælkebøtten som bekendt dukker op i april og ikke er til at slippe af med før frosten tager de sidste rester i efteråret.

I blomstersprog har mælkebøtten en mindre heldig betydning: Den repræsenterer sorg, bedrøvelse, lidelse – og orakelforudsigelser. Det sidste er muligvis knyttet til de gamle grækeres tro på, at støvet der blev hvirvlet op af guden Apollos solvogn blev til mælkebøtter. Apollo var skytsgud for orakler og spådomme – mest kendt er oraklet i Delfi.

Et hav af sølv: afblomstrede mælkebøtter.
Et hav af sølv: afblomstrede mælkebøtter. Public Domain.

Mælkebøtter som medicin

»Quindfolckene er vanne at tho (vaske) deris Ansicte med samme Vand forhaabendis at de deraff skulde faa it klart Andlede oc fordriffue de røde Spinckler eller Pleter.« – Henrik Smiths »Urtebogen« (1546).

Mælkebøtte er omtalt på skrift så tidligt som i arabiske kilder fra det 11. århundrede og bruges stadig som lægeurt. Af roden fremstilles vanddrivende midler og midler til at øge galdeproduktionen. Et rodafkog kan drikkes som styrkende middel for lever og hjælper således mod gulsot og tidlige stadier af skrumpelever. Afkoget kan også bruges imod gigt og som et mildt forstoppelsesmiddel.

I folkemedicinen anbefales te af mælkebøtte til at rense blodet og virker mod bumser og eksem. Mælkebøttete er også godt mod forkalkning i leddene. Den bruges også for gigtsygdomme, og for at rense leveren. Udvortes anbefales udtræk af mælkebøtte som tonic eller hudlotion, og den hvide saft, som giver planten sit almindelige navn, skulle være god mod vorter.

Anden brug af mælkebøtter

Der kan laves vin på mælkebøttens saft og desuden smager de spæde skud af mælkebøttens blade fantastisk som salat! Mælkebøtten kommer meget tidligt på året og er fyldt med vitaminer, så den var populær som forårskur før i tiden.

Tørret mælkebøtterod blev brugt som (koffeinfri) kaffeestatning under Anden Verdenskrig, ligesom cikorie. Under Anden Verdenskrig brugte man også roden til at lave alkohol af, idet den indeholder det sukkerlignende stof inulin.

Sand kærlighed er at lade mine mælkebøtter leve. © Birgitte Heuschkel 2018
Sand kærlighed er at lade mine mælkebøtter leve. © Birgitte Heuschkel 2018

Citater og kilder:

  • »Lægeplanter og trolddomsurter«, Harald Nielsen, Politikens Forlag (1969). Intet ISBN-nr.
  • »Urternes Verden«, Lesley Bremness, Schønberg (1990). ISBN 87-570-1428-0.
  • »Dictionary of Superstitions«, David Pickering, Cassel (1995). ISBN 1-86019-8406.

 

 

Gammel tro og gode råd i julen

Gammel tro og gode råd i julen

Juletræer og julenisser og risengrød på loftet – vi kender alle sammen de gængse traditioner. Men traditioner er levende og ændrer sig, så lad os tage et kig på nogle af de ældre sædvaner, som er gået af mode nu om dage. Der må gerne grines, for mange af disse traditioner og overleveringer er ikke ældet med ynde. Andre skaber en stærk kontrast, som viser hvor meget vores samfund har ændret sig i det århundrede, der er gået siden disse råd først blev skrevet ned.

Julen ligger i årets slutning, og mange gamle traditioner handler om at forudsige hvad der vil ske i det næste år.

Er man ikke færdig med husarbejdet inden solen går ned juleaften, så kommer man også til at være bagud med alt i det nye år.

Juleaften skal der sættes to lys på bordet. De må ikke flyttes, og gør nogen det alligevel, så dør han eller hun i det nye år. Der meldes intet om hvornår de så må flyttes, men jeg ville nok tage chancen henad anden juledag.

Hvis du juleaften sætter dig på kirkegårdsmuren med en grøn jordtørv på hovedet vil de, der skal dø i løbet af det kommende år, komme gående i den orden de skal dø. De vil nok være temmelig sure over at blive halet væk fra deres julemiddag.

Andre juletraditioner handler om at beskytte sig imod det onde.

Du må ikke hvæsse din kniv under bordet juleaften, ellers dør du i løbet af året. Det anbefales nu om dage at bruge bestik af rustfrit stål.

Du skal huske at lægge kors eller stål i kornet på loftet og slå kors med kridt over alle døre, så hekse og troldtøj ikke kan blande sig i julefesten eller hugge kornet mens dine karle er fulde.

I juletiden må du ikke nævne rotter og mus, så kommer der mange af dem næste år. Du må heller ikke bore hul i noget, så dør dine gæslinger. Det vides ikke, om forbuddet også gælder for undulater og kanariefugle.

Du må ikke sy i højtiden, ellers får du bulne fingre. Tørrer du tøj i julen dør du inden året er omme. I det hele taget er der et hav af formaninger om ikke at arbejde i helligtiden. Nogle steder er der så meget forbud imod fysisk aktivitet, at du ikke engang må røre om i suppen.

Nogle juletraditioner er mest af alt bare finurlige.

Slægtens døde deltager gerne i julefestlighederne. Derfor skal der være en ekstra kuvert ved bordet og en tændt tælleprås i vinduet så de døde kan finde vej hjem. I Sverige var det praksis at lade hele julebordet stå hele højtiden så de afdøde selv kunne betjene sig; her til lands var det mere almindeligt at lade et brød og snapseflasken stå fremme.

Mange steder var det skik, at karle og piger tilbragte julenatten i halmen, muligvis for at minde om Jesusbarnet i stalden. Flere præster fordømte dog denne skik, idet de unge ikke altid kun brugte tiden til at sove.

Og endelig er der de traditioner, som handler om at forsøge at påvirke tiden, der kommer, på mere eller mindre magisk vis. Nogle af dem giver god mening, som f.eks. at sørge for at køerne ikke taber tænderne som følge af mineralmangel.

Juleaften skal du gnide dine køer med salt, malt og sod for at deres tænder skal forblive sunde og stærke. Giv evt. en salt- eller spegesild med en skefuld tjære. Nu om dage er det okay at fodre dem med et vitamin- og mineraltilskud i kosten. Min hest har i alt fald sine tænder endnu.

Husk at give gårdhunden en godbid fra julebordet, så får du held i det kommende år. Gælder nok ikke hvis du giver den et kalkunlår og den dør som følge af splintrede fugleknogler.

Julemorgen skal du vande din hest før alle andre, så får du den bedste hest i byen. Jeg ville gerne melde tilbage om det virker, men desværre har min stald automatisk vandingsanlæg.

Alle skulle være mætte i julen, så det var skik at gemme høstens sidste neg og sætte det ud til markens fugle i julen; således ville man heller ikke selv komme til at mangle korn i tiden, der kom. Denne skik er sandsynligvis den sidste rest af gammel tids solhvervsofringer.

På samme vis gav man brød, øl og kød til fattiggården og julekurve til daglejerhjem og husmandssteder. Det luner så godt i sjælen at føle sig gavmild, men i sidste instans var her nok også tale om både kristen barmhjertighed og en rest af gammel tro på, at det man gør i højtiden, det gør man hele året – og har man råd til at give, så vil man gerne blive ved med at have det!

Kilder:

»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.

»Jul i gamle dage«, Povl Abrahamsen, Lademann (intet udgivelsesår angivet, antikvar angiver 1977). ISBN 87-15-07641-5.