Hvorfor er fan fiction ikke rigtigt stuerent?

En af de store genrer i fan fiction er crossovers -- når man sætter to vidt forskellige universer sammen i samme historie.
En af de store genrer i fan fiction er crossovers — når man sætter to vidt forskellige universer sammen i samme historie.

Begrebet fan fiction opstod i slutningen af 1960’erne, med små historier om James T. Kirk og Mr. Spocks eskapader af den art, som den officielle TV-serie i alt fald ikke viste. Derfra har fan fiction udviklet sig til et verdensomspændende fænomen. Næsten lige meget hvilken TV-serie, biograffilm, eller nogenlunde velkendte roman du vælger, så er der nogen, der har skrevet deres egen fortsættelse eller forsøgt at fylde hullerne ud i det eksisterende.

Det er sjovt at tænke på, at de allerførste fan fiction-historier, vi kender til, faktisk var skrevet af mondæne og kendte forfattere omkring 1900-tallet. Da Arthur Conan Doyle tog livet af Sherlock Holmes i 1893 begyndte både kendte og ukendte forfattere at skrive deres egne Holmes-historier. Selv Mark Twain var med på den vogn. Det ansås i samtiden som prestigefyldt at sådan kunne skrive videre på Doyles fortællinger. Doyle endte som bekendt også selv med at genoplive Holmes et par år senere, efter pres fra sine læsere.

Fan fictions dårlige rygte

Fan fiction har et frygteligt rygte i såkaldt pæne cirkler nu om dage. Det bunder til dels i at langt størstedelen – lad os nu være ærlige, nok omkring 75-80% – er af mere eller mindre pornografisk natur. Men det bunder også i idéen om, at hvis du bare låner en anden forfatters personer og koncept til en lille historie af din egen, så er det jo ikke rigtigt at skrive, vel? Man er jo først en rigtig forfatter, når man har fået udgivet en roman på et anerkendt forlag, og det skal vel at mærke ikke være en selvudgivelse.

Det er noget frygteligt snobberi. Ja, rigtig meget fan fiction handler i bund og grund om at person A ender i køjen med person B. Det gør rigtig meget udgivet literatur også. Fan fiction er ofte mere grafisk i sine sex-beskrivelser end noget, der kan sælges i en DSB-kiosk. Men nu om dage er man er aldrig mange klik væk fra PornHub eller RedTube, så genren er ikke mere hardcore eller grafisk end så meget andet, der ligger frit fremme på internettet.

Fan fiction som skriveøvelse

Personligt er jeg ikke meget til erotika, det være sig fan fiction eller officielle udgivelser. Smag og behag er heldigvis forskellige. For mig er charmen ved fan fiction tofold: Jeg kan lide den udfordring, der ligger i at hoppe ud af min egen kasse og prøve at tænke i en anden forfatters. Og jeg kan lide at læse en god fortsættelse når jeg løber tør for officielle bøger i en serie.

Som skriveøvelse er fan fiction fantastisk – og publikum er overraskende kritisk. Der er vist ikke nogen større fornærmelse blandt fan fiction skribenter end at få at vide, at ens personer er OOC – out of character – og altså ikke følger det originale forlæg. Som skribent skal du lave mindst lige så meget research som den originale forfatter. Glemmer du en reference i bog tre, kapitel otte, så skal du nok blive mindet om det! Derudover skal tekst og dialog være i samme literære stil som forlægget, og plottet skal virke som om, at det kunne være en naturlig fortsættelse. Det er meget sværere end det lyder.

Det er måske ikke så underligt at så meget fan fiction er simpel elsker-elsker ikke, når det kommer til stykket. Der er naturligvis mange, der skriver pornografi fordi det er det, de har lyst til. Der er også mange, som øver sig i at skrive, men ikke er parat til at kaste sig ud i at holde styr på research, kompliceret plot, og personuddybning – endnu. De træder deres barnesko i forholdsvis simple, romantiske historier uden den store dybde.

Fan fiction er socialt skriveri

Det er faktisk ret fedt. Udover underholdningsværdien er fan fictions allerstørste styrke at man som regel får en hel del feedback temmelig hurtigt, i alt fald hvis man udgiver sine historier på ffnet eller Ao3,  som er de to største, internationale arkiver. Beder man om det, er der rigtigt mange læsere som meget gerne hjælper med positiv kritik. Der er myriader af små grupper, der skriver i samme univers, og hjælper hinanden med at korrekturlæse, få idéer, og komme igennem svære scener.

Fan fiction er ti tusinde gange mere socialt end at skrive originale værker. Der har man et par betalæsere hvis man er heldig, men så venter man så i månedsvis på den ene tilbagemelding fra det udvalgte forlag. Med fan fiction venter man oftest kun i ganske få timer, før de første kommentarer og udmeldinger begynder at trille ind. Hvis det er feedback og opmærksomhed man ønsker sig er fan fiction langt mere taknemligt.

Jeg vil anbefale fan fiction som underholdning. Du skal være klar til at sortere grundigt, for der er langt mere skidt end kanel. Jeg vil også anbefale genren som værktøj og skriveøvelse. Det er synd at se ned på en udtryksform, der virkelig hjælper folk – både med at blive bedre til at skrive, og til at opbygge et socialt netværk af medskribenter.

Og selv om jeg personligt absolut ikke er nogen fan af hverken Twilight-sagaen eller 50 Shades-serien, er det også værd at huske på, at begge to startede som fan fictions. Flere andre bestseller romaner har den samme baggrund.

Skulle du have lyst til at læse nogle af mine fan fictions er de lige her – men jeg beklager at måtte skuffe nogle: De er overhovedet ikke erotiske.