Januars varsler

Januar. Brrrr.

For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Januar (glugmåned)

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som har to hoveder – det ene ser fremad mod det nye år mens det andet ser bagud efter året, der gik. Det gamle danske navn glugmåned kommer af ordet glug, som er et kighul – og det er naturligvis det nye år, man kigger ind i.

I januar må man ikke grave eller pløje. Gør man det alligevel arbejder man frosten ned i jorden så planterne ikke kan få fat i den kommende vækstsæson. Men lige meget hvor streng frosten kan være, så kommer der i alt fald én tøvejrsdag mellem jul og kyndelmisse (2. februar). Endelig hedder det sig at regn i januar gør skoven tynd og marken bar.

Nytårsdag (1. januar)

Nytårsmorgen må man ikke foretage sig noget før man har spist noget.

Nytårsmorgen bør man lægge en sølvmønt i vaskefadet inden nogen vasker sig. Man kan også se hvordan folks pengesager vil være fremover netop nytårsdag. Det gør man ved at række en mønt frem mod vedkommende og sige “vær’sgo!”. Tager personen mønten med løs hånd bliver han ødsel – men griber han fast om den bliver han påholdende i året der kommer.

Når man første gang ser solen nytårsmorgen skal man sørge for at have noget godt i hænderne for det, man holder, vil man ikke savne i året der kommer. Derfor er det godt at have mønter eller brød i hånden. Salmebøger anbefales også. Det hedder sig også at hvis man tæller penge ved nytårsny bliver man rig.

Koldt vejr nytårsdag betyder meget torden i løbet af sommeren. Hvis himlen er rød før solopgang bliver året præget af krig, pest og uvejr. Men skinner solen på nytårsdag bare så længe som det tager at sadle en hest, så bliver det et frugtbart år, der kommer.

Blæser det nytårsmorgen bliver det et godt frugtår.

Helligtrekongersaften (6. januar)

Hvis en ung pige stiller sig foran et spejl kl. 12 og siger –

I hellige Konger tre, jeg beder
at I i nat udi drømme vil lade mig se,
hvis navn jeg skal bære,
hvis brud jeg skal være,
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis gulv jeg skal feje,
hvis hjerte jeg skal eje.

– så vil hendes tilkommende mand vise sig for hende i spejlet.

Er Helligtrekongers aften stjerneklar bliver der mange ærter.

Nytårsny (første nymåne efter Hellig tre konger)

De ting, som vises frem for nytårsnyet, vil man ikke komme til at savne i året, der kommer. Derfor går bonden ud og rækker brød og smør og måske penge frem mens han fortæller nymånen:

Nytårsny giv mig smør på brød,
giv mig flæsk, give mig bøste (skinke),
giv mig godt korn at høste.

Poul Eremit (10. januar)

På Poul Eremits dag skal solen helst skinne så længe at en kælling med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest – så er chancen god for at det bliver et godt vækstår. Man må da elske den tidsangivelse!

Sct. Vincent (22. januar)

Hvis Sct. Vincent er solfyldt er vinteren snart slut.

Poulsmesse (25. januar)

Det hed sig at Poul driver alle julemærker – vejret på denne dag angiver hvordan vejret bliver resten af året, endnu mere præcist end noget varsel taget i juledagene. Der er mange varsler knyttet til dagen. Solskin og klart vejr varsler et godt vækstår; gråvejr varsler det modsatte.

Til Poulsmesse må det ikke blæse, for det betyder trussel om krig. Man sagde også at på denne dag kaster Poul den kolde sten i vandet så bække og åer fryser til – nu var det jo midvinter.

Man sagde også at når Poul lægger bro (vandløbene fryser til) så brækker Per (22. februar) tø. Og hvis Poul er god bliver Per det også, men hvis Poul er vred bliver Per værre.

Hvis solen skinner så længe som det tager at sadle en hest bliver året godt (det er omkring tyve minutter hvis man regner strigling med).

Kilder og citater

“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“De fandens penge”, Gorm Benzon. Thaning & Appels Forlag for Kreditforeningen Danmark (1978), ISBN 87-413-6121-0.
“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk 
Foto: Tomáš Malík on Unsplash

Gammel tro og gode råd i julen

Gammel tro og gode råd i julen

Juletræer og julenisser og risengrød på loftet – vi kender alle sammen de gængse traditioner. Men traditioner er levende og ændrer sig, så lad os tage et kig på nogle af de ældre sædvaner, som er gået af mode nu om dage. Der må gerne grines, for mange af disse traditioner og overleveringer er ikke ældet med ynde. Andre skaber en stærk kontrast, som viser hvor meget vores samfund har ændret sig i det århundrede, der er gået siden disse råd først blev skrevet ned.

Julen ligger i årets slutning, og mange gamle traditioner handler om at forudsige hvad der vil ske i det næste år.

Er man ikke færdig med husarbejdet inden solen går ned juleaften, så kommer man også til at være bagud med alt i det nye år.

Juleaften skal der sættes to lys på bordet. De må ikke flyttes, og gør nogen det alligevel, så dør han eller hun i det nye år. Der meldes intet om hvornår de så må flyttes, men jeg ville nok tage chancen henad anden juledag.

Hvis du juleaften sætter dig på kirkegårdsmuren med en grøn jordtørv på hovedet vil de, der skal dø i løbet af det kommende år, komme gående i den orden de skal dø. De vil nok være temmelig sure over at blive halet væk fra deres julemiddag.

Andre juletraditioner handler om at beskytte sig imod det onde.

Du må ikke hvæsse din kniv under bordet juleaften, ellers dør du i løbet af året. Det anbefales nu om dage at bruge bestik af rustfrit stål.

Du skal huske at lægge kors eller stål i kornet på loftet og slå kors med kridt over alle døre, så hekse og troldtøj ikke kan blande sig i julefesten eller hugge kornet mens dine karle er fulde.

I juletiden må du ikke nævne rotter og mus, så kommer der mange af dem næste år. Du må heller ikke bore hul i noget, så dør dine gæslinger. Det vides ikke, om forbuddet også gælder for undulater og kanariefugle.

Du må ikke sy i højtiden, ellers får du bulne fingre. Tørrer du tøj i julen dør du inden året er omme. I det hele taget er der et hav af formaninger om ikke at arbejde i helligtiden. Nogle steder er der så meget forbud imod fysisk aktivitet, at du ikke engang må røre om i suppen.

Nogle juletraditioner er mest af alt bare finurlige.

Slægtens døde deltager gerne i julefestlighederne. Derfor skal der være en ekstra kuvert ved bordet og en tændt tælleprås i vinduet så de døde kan finde vej hjem. I Sverige var det praksis at lade hele julebordet stå hele højtiden så de afdøde selv kunne betjene sig; her til lands var det mere almindeligt at lade et brød og snapseflasken stå fremme.

Mange steder var det skik, at karle og piger tilbragte julenatten i halmen, muligvis for at minde om Jesusbarnet i stalden. Flere præster fordømte dog denne skik, idet de unge ikke altid kun brugte tiden til at sove.

Og endelig er der de traditioner, som handler om at forsøge at påvirke tiden, der kommer, på mere eller mindre magisk vis. Nogle af dem giver god mening, som f.eks. at sørge for at køerne ikke taber tænderne som følge af mineralmangel.

Juleaften skal du gnide dine køer med salt, malt og sod for at deres tænder skal forblive sunde og stærke. Giv evt. en salt- eller spegesild med en skefuld tjære. Nu om dage er det okay at fodre dem med et vitamin- og mineraltilskud i kosten. Min hest har i alt fald sine tænder endnu.

Husk at give gårdhunden en godbid fra julebordet, så får du held i det kommende år. Gælder nok ikke hvis du giver den et kalkunlår og den dør som følge af splintrede fugleknogler.

Julemorgen skal du vande din hest før alle andre, så får du den bedste hest i byen. Jeg ville gerne melde tilbage om det virker, men desværre har min stald automatisk vandingsanlæg.

Alle skulle være mætte i julen, så det var skik at gemme høstens sidste neg og sætte det ud til markens fugle i julen; således ville man heller ikke selv komme til at mangle korn i tiden, der kom. Denne skik er sandsynligvis den sidste rest af gammel tids solhvervsofringer.

På samme vis gav man brød, øl og kød til fattiggården og julekurve til daglejerhjem og husmandssteder. Det luner så godt i sjælen at føle sig gavmild, men i sidste instans var her nok også tale om både kristen barmhjertighed og en rest af gammel tro på, at det man gør i højtiden, det gør man hele året – og har man råd til at give, så vil man gerne blive ved med at have det!

Kilder:

»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.

»Jul i gamle dage«, Povl Abrahamsen, Lademann (intet udgivelsesår angivet, antikvar angiver 1977). ISBN 87-15-07641-5.