En døgnflue i sukkerchok

En bedre idé venter lige rundt om hjørnet ...

Det kan være svært at koncentrere sig når hovedet hele tiden er fuldt af nye idéer og kroppen gør ondt. Der er så meget andet, jeg gerne ville lave lige nu. Jeg har en koncentrationsevne som en døgnflue i sukkerchok. Heldigvis har jeg en notesblok. Ellere rettere sagt, en notesmappe på min laptop. Den er fuld af små tekstfiler på mellem tyve og to hundrede ord – alle sammen idéer og strøtanker, som jeg måske får noget ud af en dag.

Jeg brugte femten år af mit liv på at være på medicin, som udryddede næsten hele mit behov for at udtrykke mig kreativt. Jeg satte mig ofte ned for at skrive eller tegne, men ordene ville ikke komme. Det ville idéerne til tegneriet heller ikke. Det var som om jeg var fuldstændig tom inden i.  Tiden skulle bare slås ihjel.

Kroniske smerter er voldsomt distraherende. Jeg bruger alt for mange timer af min dag på at tage mig af alle de små skavanker. Så er der en dag hvor alle muskler kramper sammen. I morgen har jeg hovedpine over det hele, og på torsdag er det eneste, jeg kan tænke på, fantasien om at save højre ben af ved hoften. Jeg bruger mange timer hver nat på at ligge og stirre op i loftet fordi jeg ikke kan finde en stilling, jeg kan slappe af i.

Det er aldrig så galt, at det ikke er godt for noget. Som jeg nu sidder eller ligger og har frygteligt ondt af mig selv, så løber min hjerne derudaf med hele og halve stumper af dialog, billeder og historier. De bedre af dem kan jeg stadig huske næste morgen.

Derfor er jeg ikke ked af min døgnflue-hukommelse og min mangel på evne til at koncentrere mig om én ting ret længe ad gangen. Nogle dage er det svært at få ret meget fra hånden, hvad enten det er fordi jeg ikke kan koncentrere mig eller fordi smerterne er for voldsomme den dag.

Men skuffen med idéer og ting, jeg kan skrive om eller tegne en dag, den løber i alt fald aldrig mere tom.