Bogtip: Skøgernes Danmarkshistorie

Skøgernes Danmarkshistorie – fra offentligt fruentimmer til sexarbejder” åbner døren til en verden befolket af kvinder; faldne kvinder, skøger, rendestensroser, sexarbejdere, løsagtige flakker og andre kvinder som ikke passede ind i borgerskabets familieideal.

Perioden 1860-2000 belyses gennem retsoptegnelser, fotografier, erindringer, samfundsdebat og andet samtidigt kildemateriale. Der tegnes et dybtgående billede af både hvad der foregik – og hvorfor tingene blev som de blev. Der dømmes og moraliseres ikke; forfatteren holder sig til at belyse lovændringer og forordninger, og deres konsekvenser for sexarbejderne. Det gør ikke bogen dårligere at der er fremskaffet en imponerende mængde samtidige fotografier. Overraskende mange er dateret med både person- og stednavne.

Læseren introduceres til mere eller mindre forkvaklede teorier om nedavlede defekter og eugenik, og ditto forsøg på at lovgive om bordelvirksomhed og offentlig moral. Det er tydeligt at tonen i den offentlige debat angiver tonen for hvordan samfundet behandler sine løse fugle. Der bliver lovgivet i moralens og religionens navn. Der bliver tvangsbehandlet for kønssygdomme og mere eller mindre påstået åndelig svaghed. Der bliver dikteret hvem der må bo og færdes hvor og hvornår.

“Skøgernes Danmarkshistorie” er en halvtung fætter at give sig i kast med. Den går i kødet med sin tidsperiode, og forudsætter nogen forkendskab til de sidste par hundrede års Danmarkshistorie. Til gengæld er den velskrevet og har ofte et glimt i øjet. Man mærker forfatterens sympati for kvinderne, og for individets ret til selv at bestemme over sin krop.

Skøgernes Danmarkshistorie handler om sexarbejdernes og skøgernes situation i 200 år af Danmarkshistorien.

Min dom

Som læser er jeg blevet klogere på en periode af historien som jeg ellers mest kendte fra engelske romaner om Victoriatiden; samt fra en periode i starten af 1990’erne hvor et trykkeri jeg samarbejdede med mistede kunder fordi de begyndte at trykke et medlemsblad for en forening af prostituerede. Så langt oppe i tiden var sexarbejde stadig et tabuemne, og det måtte ikke hedde sig at man fik sine tryksager lavet samme sted som ‘dem’.

Bogen er spækket med citater og uddrag af erindringer og samtidsfortællinger. Det gør den mere levende end hvis forfatteren holdt sig strengt til retsdokumenter og forordninger. De mange fotografier medvirker også til at gøre perioden virkelig for læseren – uanset om det er år 1860 eller 1960.

Det tæller som et plus at flere indgangsveje til prostitution belyses: Der er dem som vælger at blive skøger fordi det er lette penge, og dem som af nød eller skam ikke har andre muligheder. Intet er sort-hvidt – ludere skabes af mange faktorer. Ikke to har ens motivation og begrundelse for deres valg. Nogle kan lide deres arbejde, eller i alt fald de lette penge. Andre har samfundet stillet med ryggen mod muren. Skøgernes historie er en del af kvindekampens og klassekampens historie. Meget af lovgivningen undskyldes med hensyn til moral, men handler i virkeligheden om at kontrollere mennesker, som vil noget andet end det gængse.

Især ét citat definerer mit helhedsindtryk:

Med de muligheder kvinder har at vælge imellem, kan vi ikke forvente at de udvikler en høj solidaritet med samfundet, for den eneste forskel på prostitution og ægteskab er prisen og kontraktens varighed.”

– Antonio Marro: La Puberta, 1898.

Når dydens smalle sti består i en 14-timers arbejdsdag på fabrik for en ynkelig løn og derefter passe mand, hjem og børn – så er det ikke overraskende at nogle i stedet valgte at arbejde for sig selv. Som en prostitueret jeg engang kendte sagde: “Det er sgu ikke værre end at tørre røv på de gamle på et plejehjem.”

“Skøgernes Danmarkshistorie” af Bo Jensen, Forlaget Foxy (2016).

Virkeligheden overgår fiktionen

Tips & idéer

Man kan godt sidde og tænke, at nu er min historie da lidt for langt ude, det her er der sgu’ ingen, der vil tro på. Virkeligheden overgår som bekendt fiktionen, så jeg har samlet fire hurtige websites, som er gode til at forundre, more, og inspirere. Man kan se, at jeg hører til den gruppe af skrivende folk, som holder antennerne ude og samler sære fakta hele tiden, – og så udvælger nogle her og nogle der, til at inspirere mig eller blive flettet ind i mit skrivearbejde.

Og så er det jo også en måde at slå tiden ihjel på de dage hvor ordene bare ikke vil komme ud af hovedet og ned på papiret.

Atlas Obscura

Et online-magasin, som specialiserer sig i historier om eksotiske og usædvanlige steder og historier om dem. Her finder du ikke anmeldelser af strandhoteller eller resorts. Til gengæld kan du undersøge en gammel gade i London, et 1500-tals fort i Italien, verdens største kirsebærtærtepande, racerbilsrekorder på en strand i Wales, kloaksystemet i Wien, Lord Byrons fødehjem, et nekropolis i Argentina, et museum for erotisk kunst, verdens største hundestatue, et canadisk monument for General Eisenhower, Flossenbürg koncentrationslejr, eller hvad med en have fuld af statuer af boksehandsker?

National Geographic

Da jeg var barn fik jeg mit etnografi-fix ved at læse det for længst hedengangne tidsskrift, Jordens Folk (jeg har stort set alle sammen stadigvæk!). Nu om dage kan man læse om fremmede kulturer og samfund online. Jeg checker regelmæssigt National Geographics hjemmeside for inspiration – for når man er ved at skrue et fiktivt samfund sammen til en historie er der mange gode idéer at hente. Virkeligheden overgår ofte fantasien! Bare overskrifterne lige nu i skrivende stund: Rotteinvasion bekæmpes med katte i stedet for gift, billeder af orkanens ødelæggelser på små ubeboede øer i Florida Keys, en fotoserie om dyr, der er undsluppet fra zoologiske haver i Syrien og har klaret sig …

Wikihow

Wikihow er en slags hvordan-gør-man leksikon med en målsætning om, at lære alle mennesker hvordan man gør alt. Test din IQ, lær at lave vanillesovs, få en Skt. Bernardshund at sitte, find ud af hvordan man fjerner mugpletter fra afsyrede gulve, se om en vandmelon er moden – alt mellem himmel og jord. Jeg griner stadig når jeg kommer til at tænke på den gang jeg havde brug for at finde ud af, hvordan man laver hjemmelavet holy water, eller vievand – der var godt nok nogle spændende historier gemt i folks kommentarer til den pågældende artikel.

Unyttige historiefacts

Endelig en side på dansk! Unyttige historiefacts fodrer dig med alle mulige underlige og ikke særlige brugbare fakta, mest fra Danmarkshistorien. Sære gamle annoncer, morsomme indslag fra Viktoriatiden, gamle retsdokumenter – men alt sammen med det twist, at nok kan du ikke bruge det til ret meget, men det skal være sjovt og finurligt. Som forfatter kan man så alligevel bruge det til noget – for mangler du inspiration eller anekdoter til et stykke historisk fiktion, så er der masser at tage af lige her. Og så er der gode grin med på vejen.