Septembers varsler

Septembers varsler

I dag er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

September (fiskemåned)

I den gamle romerske kalender betyder septem simpelthen syv og måneden var årets syvende. Det gamle danske navn er fiskemåned; i denne måned fiskede man sild som blev saltet ned og gemt til vinteren – eller eksporteret.

Mange tidsler med hoveder store og et smukt efterår vil man spore. September rug bliver stærk og stor, giver fyldig kerne og meget fo’r (foder). Mild september giver mild vinter.

Hvis trækfuglene forsvandt i denne måned kunne man regne med en mild jul. Torden i september varsler derimod en kold, hvid jul. Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.

Sct. Ægidius (1. september)

Er det koldt vejr Ægidii Dag, bliver det klart vejr hele måneden. Det hedder sig at Sct. Ægidius’ vejr bestemmer resten af måneden.

Vor Frue dag / Mariæ fødselsdag (8. september)

Klart vejr på Vor Frue varsler et mildt efterår – og rugen skal i jorden inden dagen er omme. Er vejret flot og klart varsler det også et mildt forår.

På denne dag forsvandt svalerne – man mente at de trak ned på bunden af søer og moser, for så atter at vise sig igen på Mariæ bebudelse, 25. marts.

Sct. Matthæus (21. september)

Vejret skal helst være godt på denne dag, for så bliver frugthøsten god i det kommende år.

Sct. Michael / Mikkelsdag (29. september)

Det skal helst være vindstille på denne dag. Lægger man en tot fåreuld på trappestenen og det blæser nok til at den flyver bort betyder det en streng vinter med mangel på foder til dyrene.

Vil man bevare sit helbred vinteren igennem skal man drikke et godt glas mjød på fastende hjerte på denne dag.

Så lang tid det fryser før Mikkelsdag vil det fryse efter Valborgsdag (1. maj). Er nætterne før Mikkelsdag klare bliver vinteren streng. Tortdner det på Mikkelsdag får vi stærke efterårsstorme.

Kilder og citater fra:

“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Foto: Cragnetta (Pixabay)

Udgivet af

Birgitte Heuschkel

Jeg læser og skriver om folklore, historie og fortællekunst — når jeg altså ikke lige er begravet i klassisk science fiction og fantasy-literatur, eller det nyeste gamle bogfund fra den lokale genbrugsbiks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.