Hvad er ..?

Hvad er ..? Liste over ord og begreber i folkeminder og folklore

En af de største udfordringer i at læse danske folkeminder og -sagn er at finde rundt i ord, navne og begreber, som ikke længere findes i vores hverdag. Hver ny generation får sværere og sværere ved at identificere sig med personerne i f.eks. Evald Tang Kristensens store otte-binds »Danske Sagn«, som ellers nærmest er grundstenen i vores folkemindekultur. Der bliver flere og flere begreber, som man simpelthen ikke kan forvente at folk kender til, fordi de er gledet fuldstændig ud af brug og daglig tale.

De fleste af disse ord og begreber kan naturligvis slås op – hvis man ved hvor man skal lede. Så derfor har jeg samlet en liste over udtryk og begreber her, for at gøre din hverdag lidt lettere.

Sidst opdateret 22. maj 2018.

Mangler det udtryk, du leder efter?

Skriv en kommentar og fortæl mig hvad for et ord eller begreb, du ikke kan finde ud af. Så skal jeg nok gøre mit bedste for at finde det og forklare det. Jeg opdaterer listen løbende efterhånden som jeg støder på udtryk, som alle måske ikke kender.

A

Avet om: Mod uret eller venstre om. Er det rundt om en kirke, så betyder det mod solens retning. Nu om dage eksisterer begrebet vist kun i folkedans, men i gammel tid ansås avet for at være den ‘forkerte’ vej. Derfor gik man for eksempel et par omgange avet om kirken hvis man ville have djævelen i tale – og venstrehåndede brugte den avet hånd.

B

Brødspade: Et redskab, der bruges til at sætte flere brød ad gangen ind i en stor ovn. Kaldes også en skydsel, grissel eller skåde.

C

Cyprianus: Cyprianus er navnet på en biskop af Karthago, kirkefader, helgen og kristen martyr. Han blev født ca. år 200 og halshugget i 258. Hans helgendag er 16. september. Cyprianus har lagt navn til de samlinger af skrifter med magiske kure, sygdomsråd og andre former for trolddom, som kloge mænd og kvinder lærte deres kunster fra i folketroen. Det er farligt at eje sådan en bog, for dør man med den i sin besiddelse ryger man direkte til Helvede. For at gøre ondt værre skal man sælge den billigere end man har købt den, ellers går man heller ikke fri.

D

Davre: Morgenmad, typisk spist mellem 5 og 6. Davren bestod typisk af sild, brød, flæsk, ost, vælling, øllebrød, eller havregryn.

G

Grissel: Et redskab, der bruges til at sætte flere brød ad gangen ind i en stor ovn. Kaldes også en skydsel, brødspade eller skåde.

M

Mark: Gammel dansk vægtangivelse for ædelmetaller. Svarede til 216 gram sølv, men fra 1529 eksisterede marken også som mønt.

N

Nadver: Gammelt dialektudtryk for aftensmad – kendes også som natter eller spise til nætter. Bruges også i religiøs sammenhæng om altergangen.

P

Pægl: Et gammel dansk mål, 0,2415 liter. Fire pægle udgør en pot. Officielt afskaffet som mål i 1907 men helt op i midten af 1900-tallet kunne man stadig støde på »en pægl sød« – ¼ liter sødmælk.

R

Rytterskole: Rytterskoler har ikke noget med rideskoler at gøre. Rytterskolerne var Danmarks første egentlige folkeskoler, indstiftet i starten af 1700-tallet, med det formål at den danske hær skulle have soldater (ryttere), der kunne læse og skrive. Der indførtes skolepligt for både drenge og piger i starten af 1800-tallet. Du kan læse mere om rytterskolerne her, og om skolepligten her.

S

Skoldkage: Fladbrød bagt af rugmel og vand på gløderne i ovnsmundingen, som regel efter at den egentlige bagning er afsluttet.

Skydsel: Et redskab, der bruges til at sætte flere brød ad gangen ind i en stor ovn. Kaldes også en grisselbrødspade eller skåde.

Skæppe: Gammel måleenhed afskaffet i 1907. En skæppe svarer til 17,39 liter, eller 1/8 tønde land.

Skåde: Et redskab, der bruges til at sætte flere brød ad gangen ind i en stor ovn. Kaldes også en skydsel, grissel eller brødspade.

Sold: Ord med flere betydninger. Sold kan være betaling for krigstjeneste eller løn for udført arbejde (at have nogen i sit sold, at have dem i sin tjeneste). Det kan også referere til en si, sigte eller dørslag. Endelig kan der også være tale om solderi: At gå på værtshus for at drikke, at ødsle sine penge væk.

T

Tælleprås: Tælle betyder talg og en prås er et lille lys. En tælleprås er et lys lavet af fårefedt. Sammen med tranlamper var tællelys den mest almindelige lyskilde i bondehjemmene.

Tønde land: Den mængde land, man kunne så til med en tønde sædekorn – ca. 0,55 hektar.

Tak til: Signe Fahl.