Junis varsler

Junis varsler. Foto: Pixabay.

I dag er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Juni (skærsommermåned)

Juni har navn efter den romerske gudinde Juno, himmelens herskerinde som var gift med gudernes konge, Jupiter. Månedens gamle danske navn er afledt af ordet skær, der i denne forbindelse betyder lys.

Juni måneds regn giver bonden korn.

Ryger engene er det mosekonen som brygger og dagen derefter bliver hed.

Sct. Medardus (8. juni)

Som vejret er denne dag vil det i hovedsagen holde sig indtil høsten.

Veits Dag (15. juni)

Regner det på Veits Dag, så vil det blive ved at regne i tredive dage – og Sct. Veits regn fordærver byggen. Men det siges også at regn på denne dag giver et frugtbart år.

Bodelmesse (17. juni)

Får man ikke regn på Bodelmesse bliver kornhøsten dårlig – Bodelesse regn er et godt tegn. Tørvejr på Bodelsmesse giver korte strå og lave neg. Og endelig: Bodelsregn er bedre end guld.

Lige så længe som rugen drær (blomstrer) før Bodelsmesse, lige så længe mejes den før Olufsmesse (29. juli).

Sankthansaften og -dag (23.-24. juni)

Naturens kræfter er særligt stærke ved midsommer; urter, luft og vand mentes at have fuld styrke Sct. Hansaften – derfor besøgte man helligkilder denne aften for at bade og bede om helbredelse. Der opstod ofte markeder rundt om denne tradition – det mest kendte er kildemarkedet ved Kirsten Piils Kilde i København som nu om dage kendes som Dyrehavsbakken. Lægeplanter høstet Sct. Hansaften er særlig virkningsfulde.

Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter. Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne.

Vil man vide fra hvilket hjørne ens kæreste kommer, skal man sankthansaften plante en sankthansurt oppe på bjælken under loftet. Den vej, den så gror, vil ens kæreste komme fra.

Vil man gerne vide hvordan det skal gå en selv og ens udkårne skal man plukke to sankthansurter og plante dem sammen, gerne under hanebjælken. Voksede de to urter fra hinanden blev de to aldrig gift; voksede de to urter parallelt ville den ene svigte. Visnede en af urterne betød det at den ene halvdel af parret ville dø. Men voksede urterne hen imod hinanden ville alting ende lykkeligt for de to elskende.

Sankthansurter kunne også sættes som dødsvarsler: Den, hvis urt visnede, ville ikke leve året ud.

Det ville være lettere at samle bregnefrø hvis bregner ellers satte frø til at begynde med. Foto af Mike Erskine.
Det ville være lettere at samle bregnefrø hvis bregner ellers satte frø til at begynde med. Foto af Mike Erskine.

Sct. Hansaften kan gøre dig rig. Du skal blot gå ud i skoven og samle bregnefrø og lægge dem i træskoene, så kan du se skjulte skatte. Der er selvfølgelig lige den lille detalje at bregner ikke sætter frø …

Sct. Hansnattens dug er et effektivt lægemiddel som skal opsamles på linned lige før solen står op Sct. Hansdag.

Om vejret sagde man at Sct. Hansregn giver godt til præst og degn. Sct. Hansdags regn giver et grønt år. Før Sct. Hans trækker torden mod vinden, men efter Sct. Hans trækker den med vinden.

Sct. Hans fortæller også om høhøsten:

Se Sct. Hansdag på kæret;
Hvis det er hvidt af kæruld skal høet sejles hjem.
Er kæret rødt af hjertegræs kan høet køres hjem.

Gøgen må helst ikke kukke efter Sct. Hans – det varsler ulykke.

Syvsoverdag (27. juni)

Som vejret er syvsoverdag bliver det i de efterfølgende syv uger. Regn på syvsoverdag giver en vanskelig høst.

Peter og Poul (29. juni)

Når gøgen kukker til Peter og Poul bliver høsten hed.

Kilder og citater fra:

  • »Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
  • »Vore gamle kalenderdage«, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
  • Køgearkiverne.dk

Kender du andre varsler som jeg har overset? Giv mig et tip i kommentarerne nedenfor!

Forfatter: Birgitte Heuschkel

Passion for folkeminder, folklore, og fortællekunst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.