Cyprianus: De sorte bøger

Cyprianus: De sorte bøger

Cyprianus er en grimoire, en heksebog som indeholder den magi og de kunster som kloge folk lærte i den sorte skole. I folkesagnet er cypriani skrevet med rødt blæk og kan ikke brænde. Nogle tør ikke kalde den ved navn – de kalder den i stedet for den sorte bog.

Der er bevaret hele og delvise cypriani på flere sprog. De er en skøn blanding af okkulte tekster og husråd mellem hinanden. Herhjemme handler cypriani om at løse hverdagens problemer, kurere sygdomme, få held i spil og kærlighed, og tjene til dagen og vejen ved at kurere på folk og fæ. Uden for Skandinavien er der som regel tale om mere eller mindre klodsede afskrifter af okkulte tekster som f.eks. Solomons Nøgle eller Kabbalaen.

Hvem var Cyprianus?

Det er der ingen der med sikkerhed kan sige. En historie fortælles om en Cyprian som var astrolog i Antiokia i 400-tallet. Han forelskede sig i en kristen kvinde som reddede hans sjæl ud af Satans kløer. De endte begge med at blive fanget og henrettet af romerne under kristenforfølgelserne. I et lignende sagn er Cyprian en magiker der forsøger at forføre en helgeninde; hun slår kors for sig og han efterligner hende for sjovs skyld. Derved befrier han ved et tilfælde sig selv for Djævelens magt.

Folkesagn fortæller derimod at Cyprianus var en usædvanlig ondskabsfuld dansker eller nordmand som lærte sine kunster af Djævelen selv. Han var så ubehagelig en fætter at Djævelen til sidst smed ham ud ad Helvede. For at få hævn skrev Cyprianus alle Helvedes hemmeligheder ned og spredte dem blandt menneskene.

Et andet folkesagn holder på at Cyprianus var en dreng som blev sendt i skole. Da han opdagede at den skole han var endt i vist ikke var den lokale landsbyskole holdt han gode miner til slet spil. Han udstod sin læretid og imens skrev han alt ned. Da han så slap ud skyndte han sig at få sine egne lærlinge. De skulle så lære at modvirke al den heksekunst og sorte magi som Cyprianus selv havde lært i den sorte skole.

Der eksisterer også adskillige historier om Cyprianus der med sikkerhed er digtet med det formål at sælge bøger til uvidende bønder. I “Oldtidens Sortebog” kan vi f.eks. læse at Cyprianus var en smuk og dydig mexicansk nonne i 1400-tallet – samt at han (hun?) blev kastet i et fangehul i 1351, hvor hun skrev sin viden ned på sine klæder med blæk lavet af sit eget blod. Alt sammen ganske godt klaret i betragtning af at Columbus først nåede Amerika i 1492.

Opslag af cyprianus skrevet i hemmelig kode af Kloge Søren (Søren Christensen, 1843-1925) fra Fyn.

Hvem havde cyprianus?

En interessant detalje i den danske sagnskat drejer sig om hvem der rent faktisk havde sådan en cyprianus stående på boghylden. I sagn og folkeminder er det som regel præsten! Så siger man at han kan mere end sit fadervor, han har nok gået i den sorte skole. Den katolske kirkes messen på latin har virket lige så magisk for danske bønder i sin tid som den magi, man mente fandtes i de sorte bøger.

Mange historier handler om folk der uforvarende får fingre i de sorte bøger. De ser måske bogen ligge fremme hos præsten eller mester og må lige bladre lidt i den … og så går det galt. Inden de kan nå at lukke bogen og stikke af dukker Fanden selv op og vil have dem med til Helvede! Det lykkes som regel det arme menneske at stille Fanden en opgave. Han sættes til at tømme en sø med et dørslag, løse alle knuderne i et fiskenet, flette et reb ud af sand og så videre. Selvfølgelig kan Djævelen gøre alt dette, men det tager tid – og inden han er færdig kommer bogens sande ejer heldigvis hjem og sender ham bort.

At slippe af med cyprianus igen

Næsten alle sagn og historier om cypriani er enige om én ting: Bogen er ikke til at slippe af med igen. Den kan ikke ødelægges af vand og brænde vil den heller ikke. Smider du den væk finder den selv hjem igen. Man skal sælge sådan en bog billigere end man selv har købt den, ellers ryger ens sjæl lige til Helvede efter døden. Det kan godt være svært, for sagnet fortæller også at man får en cyprianus ved selv at skrive den ned i den sorte skole – og så har man jo ingenting givet for den.

Omkring år 1900 går der lidt mode i cypriani. I alt fald udkommer adskillige genoptryk med mere eller mindre fantastiske baggrundshistorier. De sælges for ganske små beløb og har nok mest af alt haft til formål at give folk noget at snakke om. På sin vis minder disse genoptryk lidt om nyere tiders paperbacks – i 1970’erne var det på mode at læse om satanisme og tantrisk sex-magi, i dag svømmer vi i selvhjælpsbøger om wellness og mindfulness. Der er brugbare idéer, men man skal feje en masse skidt og hype til side for at finde dem.

Det er tydeligt at folk ikke frygtede at miste sjælen ved at købe sådan en 35-øres lommebog; den var jo ikke en ‘rigtig’ cyprianus. Man bliver jo heller ikke satanist af at se Exorcisten.

Side fra “Oldtidens Sortebog”.

Hvad står der i teksterne?

Langt størstedelen af teksterne i cypriani er folkemagi, husråd, signevers og bønner. De handler ikke om at forskrive sig til Djævelen – tværtimod. Som regel påkaldes engle, Jesus, Jomfru Maria og Sct. Peter på (mere eller mindre elegante) vers som skal overføre deres helbredende og fordrivende kræfter til den syge og dermed få bugt med sygdommen. Der findes tilsvarende vers til at standse løbske heste, slukke ildebrand, og flere andre større udfordringer.

Hexeri eller Død blandt Kalve.

Da staa tidlig op en Torsdags Morgen før Solen kommer, og gaae hen til en Flyverøntræ, naar du kommer den tre Trin nær, da vænd dig om, og gaae Baglænds til Træet, og tag en Gren af samme, og af samme Gren danner du en Krands og hæng over Døren hvor dine Kalve og Fae gaae Ud og Ind.

Eller ogsaa:

gives Kalvene i det første Melk de faae, og som tages af Moderens Melk, lidt fiint pulveriserede røde Coraller med lidet rød Bolus og nogle Draaber Blod af dets højre Øre.

Henrik Kokborgs Cyprianus (ca. 1860)

Langt størstedelen af de danske cyprianus-tekster er simpelthen husråd og opskrifter på medicin. Overtro og urtekendskab vikles ind og ud mellem hinanden, men formålet er det samme: At helbrede sygdom og fordrive ondskaben. Der er meget langt til det traditionelle billede af djævlemaneren som sælger sin sjæl til Djævelen for selv at blive rig og mægtig.

Faktisk er de fleste bevarede cypriani herhjemme meget beskedne (en af dem er endda kradset ned på de blanke bagsider i en årbog om hesteavl). De tilhørte kloge mænd i 1800-tallet som selv hørte til samfundets nedre lag. Nogle var studekræmmere, andre bønder – men selv om de nok havde et stort rygte i lokalsamfundet, så befandt ingen af dem sig højt på strå eller med stor magt eller politisk indflydelse. De var ‘bare’ den kloge mand der vidste noget om syge køer og mennesker, og de fik sjældent nogen større løn for deres arbejde.

Historierne om den mystiske Cyprianus og hans sorte bøger fra Helvede har været spændende at genfortælle rundt om kakkelovnen. Hvis man har været på udkig efter magt og penge har det været en grum skuffelse rent faktisk at få fat på sådan en bog – især når man nu vidste, at man skulle stille sin sjæl i pant for den.

Citater og kilder:

Oldtidens Sortebog”, R. Stjernholms Forlag (ca. 1900-1920), intet ISBN-nr. Kan læses online på det Kongelige Bibliotek.
“Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland” (bind 1), H. P. Hansen. Rosenkilde & Bagger (1960), intet ISBN-nr.
“De fandens penge”, Gorm Benzon. Thaning & Appels Forlag for Kreditforeningen Danmark (1978), ISBN 87-413-6121-0.

Fotos:

Indledning: Predra6 (Pixabay).
Kloge Sørens cyprianus: Det Kongelige Bibliotek.
Oldtidens Sortebog”, R. Stjernholms Forlag (ca. 1900-1920), intet ISBN-nr. Kan læses online på det Kongelige Bibliotek.

Udgivet af

Birgitte Heuschkel

Jeg læser og skriver om folklore, historie og fortællekunst — når jeg altså ikke lige er begravet i klassisk science fiction og fantasy-literatur, eller det nyeste gamle bogfund fra den lokale genbrugsbiks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.