Flere spændende links for forfattere og andre nørder

Hvad skal hovedpersonen hedde? Hvor finder jeg et godt billede af Den Lille Havfrue? Hvordan virker en fusionsmotor i rummet? Internettet er fuld af spændende websites og opslagsværker, som er fuldstændig gratis at benytte. Denne gang har jeg fundet seks forfatterressourcer, som jeg virkelig selv har haft gavn af.

Pas på! Man mister hurtigt fem timer af sit liv på sådanne nogle websites!

Pixabay

Gratis billeder i professionel kvalitet.

Pixabay: Billede af den lille havfrue

Pixabay er et arkiv med over en million billeder i høj kvalitet, som må bruges uden at du skal betale royalties eller bekymre dig om copyright. Du må gerne donere til fotografen som tak, men det er ikke et krav.

Pixabay eksisterer med to formål. Fotografer spreder kendskabet til dem selv og deres billedkunst ved at tilbyde gratis downloads, og det kommercielle stock photo firma Shutterstock udbyder ikke-gratis billeder samme sted, som også passer til din søgning. Det er ikke noget problem; jeg har altid kunnet finde det jeg skal bruge gratis. Og det inkluderer altså også Den Lille Havfrue.

Sprog: Dansk eller engelsk som du selv foretrækker det. Meget let at navigere.

Adressehttps://pixabay.com/

Seventh Sanctum

Tilfældighedsgeneratorer af alt mellem himmel og jord.

Siden 1999 har Seventh Sanctum lavet random generators for stort set alt muligt indenfor historiefortælning. Har du brug for en idé? Et plot-twist? En genre? Science-fiction våben eller magiske formularer? Navne på fantastiske, overnaturlige metaller, som dine helte kan bruge til at smede magiske våben af? Science fiction tarot-kort? Fantasy-religioner? Uheldige anime power-ups?Stort set hvad som helst? Seventh Sanctum er en gammel website, og layoutet skriger 2001 – men du finder ikke et bedre sted til at lade dig inspirere på en dag, hvor fantasien lige skal have et skub bagi.

Sprog: Engelsk. Ikke svær at finde rundt i, men den noget forældede opbygning kan godt virke overvældende (alle de lister!).

Adressehttp://www.seventhsanctum.com/

Chaotic Shiny

Endnu flere tilfældighedsgeneratorer af alt mellem himmel og jord.

Chaotic Shiny har ’kun’ været online siden 2007, og er nærmest en letvægtsudgave af Seventh Sanctum. Den er lidt lettere at finde rundt på, og har mindst lige så mange vanvittige og inspirerende generatorer. Målgruppen er rollespillere, men det gør ikke noget, for rollespil handler jo også om at fortælle end god historie.

Sprog: Engelsk.

Adressehttp://chaoticshiny.com/index.php

Doll Divine

Billedgeneratorer til alle mulige genrer og historier.

Dolls Divine
Her prøvede jeg at sætte et par figurer sammen i en generator, der efterligner Tolkiens Lord of the Rings.

Denne her er for dig, som har svært ved at forestille dig hvordan dine personer ser ud. Her findes alle mulige genrer og muligheder indenfor flash-spil, hvor du kan skabe dine egne personer og klæde dem på. Nogle af dem er ganske gode, andre er absolut rædselsfulde. Jeg har brugt nogle af dem når jeg har haft svært ved at visualisere – for selv om jeg faktisk ikke gør meget ud af beskrive klædedragter, så er det stadig vigtigt at være nogenlunde konsistent omkring i alt fald farver og stil.

Sprog: Engelsk, men stort set drag-and-drop flash menuer hele vejen igennem.

Adressehttp://www.dolldivine.com/

Atomic Rockets

Alt om alt i rummet. ALT.

Se lige det emneindeks!
Se lige det emneindeks!

Vil du gerne vide om din sci-fi historie overhovedet holder vand når det kommer til det tekniske? Denne enorme website – blog – opslagsværk – det hele på en gang? – er proppet fuld af sidelange artikler om alt mellem himmel og jord, helt bogstaveligt. Derudover er den spækket med eksempler og analyser fra både virkelighed og fiktion, fra H. G. Wells til den nyeste rum-opera, der kører på Netflix netop nu.

Spoiler: Einstein har stadig ret, man kan ikke rejse med lysets hastighed.

Sprog: Engelsk. Nogle gange særdeles teknisk engelsk.

Adressewww.projectrho.com/public_html/rocket/

Accuracy in Fiction

Hvis du ikke ved det, så er der en anden, der ved det.

Accuracy in Fiction er en Facebookgruppe for folk, der vil have at deres fakta skal passe. Alle medlemmer ved noget om et eller andet, og alle er velkomne til at spørge om hvad som helst. Det er utroligt så kloge folk faktisk er!

Her er du velkommen uanset hvad niveau du skriver på. De fleste medlemmer er fan fiction-forfattere, men der er også medlemmer med lange udgivelseslister bag deres navn.

Sprog: Engelsk.

Adresse: Facebook.

Accuracy in fiction
Og sådan fandt jeg ud af hvad en lille flække i mit næste fantasy-storyboard skal hedde.

Vi har tidligere set på andre websites hvor virkeligheden overgår fiktionen.

23 klichéer som er ved at være lidt trætte

Har du nogensinde sat dig med en ungdomsroman for kun at opdage – cirka midt i kapitel to – at du allerede kender hele historien, selv om du aldrig har læst den før? Det er ikke altid at forfattere fortæller en ny historie. Vi har arketyper og traditioner i fortællekunsten, og nogle gange bliver de til klichéer. Så føles det som om romanen følger en standardopskrift gennem et standardplot til en standard lykkelig slutning. De fleste gange bliver det ærlig talt temmelig kedsommeligt.

Der er ikke noget galt med at trække på en genres arketyper og traditioner. Vi har dem jo netop fordi de virker! En god historie skal indeholde elementer, vi kender og kan identificere os med. Men nogle gange kan det godt virke som om forfatteren kun har taget arketyperne og ikke tilsat noget af sit eget. Nogle gange er hver eneste blodsdråbe blevet vredet ud af den sikre opskrift, indtil hele plottet simpelthen er slidt op.

En god historie kan sagtens indeholde flere af punkterne nedenfor – men hvis den indeholder de fleste, skulle der muligvis have været brugt lidt mere tid på at finde på noget nyt.

1-10

Romanens titel indeholder mindst et af disse ord: Ulv, rose, sværd, mørket, krone, trone, skygge, søn, måne, riget.

Personer, der er vigtige for plottet, kan ikke se almindelige ud. De har hår og øjne i usædvanlige farver. Forfatteren kommenterer tit på, hvor smukke, eksotiske eller dragende deres øjne er.

Hvis skurken eller heltinden har et kraftigt temperament er han eller hun naturligvis rødhåret. Alle rødhårede mennesker har ild i sjælen.

Den mørke skurk klæder sig kun i sort – men han har de smukkeste øjne i en usædvanlig farve, og lange, bløde øjenvipper. Heltinden drages imod ham på mystisk vis, også selv om han opfører sig som en narcissistisk psykopat.

Faktisk er det kun almindelige, kedelige mennesker, der har almindelige, kedelige øjne – blå, grå, brun. Vigtige personers øjne er safirblå, stålgrå, violette, blodrøde, ravfarvede eller smaragdgrønne.

Den mystiske kvinde i skoven bærer en hætte, der skjuler hendes ansigt så heltinden ikke opdager, at hun faktisk bare er hendes tante.

Kropigen har en god røv og et par store fordele, og naturligvis er det kun helten, som høfligt afviser hendes tilnærmelser – han er ikke interesseret i piger (eller drenge) før han får øje på heltinden.

Heltinden, derimod, er omgivet af smækre, blonde siv, som alle sammen taler ondt om hende og hinanden og forventer, at mænd falder for dem på stribe. Heldigvis er hun anderledes end andre piger. Det kan endda være at hun har briller og sekretærknude i nakken, som helten så senere kan befri hende for. Hvem har alligevel brug for at kunne se ordentligt når først de har scoret Den Rette?

Hvis heltinden ikke er et menneske kan helten trøste sig med at hun i det mindste stadig ligner et menneske, der hvor det er vigtigt. Alle fremmede racers hunner har heldigvis varme læber, runde bryster, og hud eller pels så blød som silke.

Hølofter har kun én eneste funktion og det er ikke at opbevare foderhø tørt. Bonuspoint hvis ingen nævner hvor meget hø og avner klør og stikker, hvis man får dem i undertøjet.

11-20

Alle fremmede racers hunner har heldigvis varme læber, runde bryster, og hud eller pels så blød som silke.
Alle fremmede racers hunner har heldigvis varme læber, runde bryster, og hud eller pels så blød som silke.

Naturligvis bliver hun gravid. Første gang. På høloftet.

Heltens hest er skinnende hvid, flammende rød eller sort som kul. Bonuspoint hvis den har en enkelt speciel aftegning, for eksempel et hjerteformet hvidt mærke på venstre bagben. Skæbnen har udvalgt hesten specielt til helten – som forresten også er den eneste, der kan ride den.

Det gamle lig af et rumskib tilhører et dumt svin af en kaptajn, der i virkeligheden har et hjerte af guld. Det er ved at ruste op og bliver kun holdt sammen af tro, håb og gaffertape. Det er stadig det hurtigste skib i galaksen.

Gamle mennesker eksisterer kun for at give helten et visdomsråd når han har brug for det. De er usynlige indtil han har brug for det gode råd. Når han har fået rådet, forsvinder den gamle ud af historien igen. Der er ikke nogen, der gider læse om gamle mennesker.

Altså undtagen når gamle mennesker er med for at vise hvor forstokkede og fanget i fortiden samfundet er. Så kan man heldigvis altid finde en flok gamle gubber og brokketanter, der kan fordømme hovedpersonens nyskabende idéer.

Heltinden er forældreløs. Det er helten også. Faktisk er det sådan, at alle vigtige personers forældre kun har to jobs i tilværelsen: At få ungen og at dø fra den.

Alle racer og folkeslag i historien taler fejlfrit sammen. Elvere, marsboer og væsener fra den toogtyvende dimension har muligvis deres egne sprog, men det er kun dværgen, der bliver udstyret med en sær accent. Den skal vist nok minde om skotsk.

Drager. Du kan ikke skrive en fantasy-roman, der ikke har drager med i en eller anden form. Hvordan skal nogen finde ud af, at det er fantasy, hvis der ikke er en drage på forsiden? Kan erstattes af en vampyr for urban fantasy eller en nøgen blå kvinde for science fiction.

Historien er opbygget om en gammel profeti eller tekst, men desværre kan hverken profeter eller fortidens nu afdøde videnskabsmænd finde ud af at skrive noget som helst lige ud ad landevejen. Teksten bliver naturligvis misfortolket. Hver gang. Faktisk giver den ikke nogen mening overhovedet indtil det er for sent at rette sig efter den. Hvis det virkede for Shakespeare virker det også nu.

I virkeligheden er skurken bare misforstået. Så er der også en god mulighed for at skrive en fortsættelse om hvordan alle modarbejder hans forsøg på at blive til et godt menneske igen. Heldigvis kan alle skurke reddes af heltindens sande kærlighed.

21-23

Alle, der betyder noget for historien, har et talent så man kan se, at de ikke bare er papfigurer, der skal udpege den rigtige retning for hovedpersonen. Er der ikke brug for et særligt talent i historien? Så kan han vel spille lut eller rode med gamle motorcykler. Hovedsagen er at spændende mennesker aldrig har en helt almindelig hobby som f.eks. at samle på frimærker eller sørge for, at familien har nok at spise resten af ugen.

Ingen tror på hovedpersonens syner og visioner. I alt fald ikke før det biologiske affaldsprodukt rammer viften. Så viser det sig, at gud og hvermand har en fætter eller bedstefar, som forresten oplevede nøjagtig det samme og skrev det hele ned i en yderst detaljeret dagbog.

Det eneste, skurken i virkeligheden leder efter, er nogen, der elsker ham trods alt.

Hvilke arketyper og klichéer synes du burde have lov til at gå på pension? Eller i alt fald have lov til at flytte på plejehjem og kun blive luftet om søndagen?

Vi har tidligere kigget lidt på klichéer i fantasy her.

Billeder fra Pixabay.

Syv regler på sociale medier

Jeg gjorde det igen. Jeg lod mig irritere af et idiotisk meme på Facebook og inden jeg fik set mig om var jeg i gang med at skrive en kommentar. Det er ligesom at gå på line i glassko henover en grav fuld af krokodiller med hundegalskab. Jeg lærer det aldrig. At diskutere med fremmede mennesker på sociale medier er lige så sundt for sjælen som at stikke hovedet i en gasovn.

Jeg er med i forskellige grupper og fora for mennesker med samme interesser som mig selv. De er nogenlunde civiliserede, i alt fald det meste af tiden. De fleste medlemmer deltager for at snakke om deres yndlingsemne og kan godt holde en pæn tone.

Men ude i den store, virkelige verden …

Fortællekunst handler også om hvordan vi præsenterer os selv og vores holdninger for hinanden. Folk fortæller deres meninger og overbevisninger på sociale medier. De forstår ikke hvorfor andre folk pludselig overreagerer og sviner dem til. Reklamebureauer og smarte meningsdannere udnytter metoden bevidst, og provokerer fordi provokation sælger.

Nogle gange er fortællekunst noget man er nødt til at forsvare sig imod. Det er i høj grad tilfældet i de fleste kommentarspor på sociale medier.

Hvorfor reagerer man?

Hvorfor reagerer vi som vi gør?
Hvorfor reagerer vi som vi gør?

En af hovedreglerne for markedsføring på sociale medier er, at du skal have dine læsere til at reagere. De skal ikke bare se dit opslag – de skal dele det, og de skal kommentere på det, og allerhest skal de kommentere og så få deres venner til at se hvad de skriver og også selv kommentere. Jo flere du når ud til, jo flere vil reagere, og så når du ud til endnu flere. Sådan kører toget videre.

Al omtale – også den dårlige – er reklame, og hjælper folk at huske dit navn og dit produkt. Fem år senere kan ingen huske hvad for en skandale dit produkt var med i, men det er sikkert heller ikke vigtigt, for dit vaskepulver har været på markedet siden forever, man husker da navnet, og så er der endda gratis fragt i denne uge. Slå til nu!

Man skal ikke være det store geni for at forstå hvorfor så mange memes og overskrifter åbenlyst forsøger at provokere læseren til at kommentere og reagere, om det så er for at kalde det hele for idioti, fordummelse og falsk reklame. Du ser det, du reagerer på det, dine venner ser din reaktion, toget kører videre.

Man skulle tro, at jeg kunne lære at holde min kæft og være ligeglad. Især når jeg netop udmærket ved hvordan det hele virker. Men det er jo det, som er så effektivt ved denne form for bevidst provokation: Man kan ikke altid lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet. 99 ud af 100 gange ignorerer jeg det. Gang nummer 100 falder jeg i vandet. Jeg kan ikke lade være med at skrive en kommentar – og toget kører videre.

En grav af krokodiller med hundegalskab

Hvorfor er så mange mennesker ude af stand til at diskutere online uden at angribe hinanden og forsøge at råbe højere og voldsommere indtil modparten simpelthen giver op? Jeg er ikke psykolog nok til at kunne sige det med faglig sikkerhed i stemmen, men det har meget at gøre med omgangsformen på de sociale medier. Der er penge i at provokere folk så de reagerer og kommenterer og – ja, sender toget videre.

Mange mennesker udtrykker sig ikke så godt skriftligt som de selv tror. De kan muligvis godt stave og sætte kommaer, men de er dårlige til at kommunikere deres reelle følelser. Det er svært at vide hvornår nogen er sarkastiske eller bare forsøger at løfte stemningen lidt med lidt malplaceret humor. Mange gange er det jo slet ikke så slemt ment som det er skrevet. Og mange gange bliver det læst meget værre end det overhovedet var ment, for vi er i forsvarsposition fra det øjeblik vi klikker for at se kommentarerne.

Og så er der naturligvis alle dem, som kun tør vise deres sande natur når de kan gøre det anonymt eller i det mindste på sikker afstand. Det er så let at afreagere alle dagens frustrationer på nogle fremmede fjolser. Bruger man f.eks. en falsk profil til at gøre det med, så er der aldrig konsekvenser for ens dårlige opførsel. Og så er der selvfølgelig alle dem, der simpelthen synes at det er sjovt at få folk til at hidse sig op og blive vrede eller kede af det.

Syv regler for sociale medier

Jeg vil have læderhud som et næsehorn

Verden er fuld af folk, som er uenige med mig. Sådan er det bare. Der er altid nogen, der siger mig imod, og mange gange er det bare for the lulz. Jeg har ikke tid til at bekymre mig om hvorvidt en eller anden tilfældig idiot i Arizona har ondt i agterspejlet fordi jeg ikke er enig med ham.

Jeg er del af en minoritet, som er i stand til at læse indenad

Det lyder arrogant, men det er sandt. Der er uhyggeligt mange mennesker, som simpelthen ikke kan eller vil forstå en simpel, skrevet tekst. De vil bare have ret, og lige meget hvor mange kilder eller hvor meget dokumentation du fremlægger, så holder de ikke op med at fortælle dig at de har ret og du tager fejl.

Jeg får ikke en præmie for at være tålmodig og forstående overfor dem, så jeg vil ikke spilde min tid på dem.

Man kan ikke »vinde« en diskussion

Forbløffende mange mennesker går ind i en debat med det formål at vinde den. Men for at begge sider skal have noget ud af en debat handler det ikke om at vinde, men om at oplyse hinanden og nå til enighed. Hvis målet er at triumferende håne sin modstander for at tage fejl, så er der ikke flyttet noget. Det eneste, der er sikkert, er at modstanderen næste gang også har lært at gå efter manden i stedet for bolden.

Jeg vil ikke spille med. Angreb på min person og min intelligens er ikke debat, det er to-årige der slås i sandkassen.

Nogle mennesker vil ikke give mig ret uanset hvad

Det er ikke altid fordi personen selv insisterer på at få ret. Nej, det er fordi at deres modstander simpelthen kun kan tage fejl. Det er nærmest en naturlov for visse typer at en kvinde, en farvet, en transseksuel, en bøsse, eller hvad man nu er, simpelthen ikke kan have ret. Personen kan være venligt overbærende eller direkte forsøge aggressivt at sætte dig på plads – resultatet er det samme.

Jeg har ikke timer nok i dagen til at høre på, at der er jo så meget, kvinder ikke forstår. Hvis jeg siger det samme som manden ved siden af, og du lytter til ham mens du retter på mig, så er du ikke min tid værd.

Jeg taler ikke til dig, jeg taler til ham ved siden af dig

Langt de fleste diskussioner online handler ikke om at overbevise den anden part. I stedet forsøger man at nå alle dem på sidelinjen, som ikke har valgt side endnu. Hvis jeg orker at gå ind i en diskussion vil jeg fremlægge fakta og holdninger, som de kan tage stilling til, i stedet for at fokusere på ham idioten, som jeg siger imod.

Jeg kan rent faktisk tage fejl

Jeg vil nødigt indrømme det, men jeg er faktisk ikke klogere end resten af menneskeheden. Jeg tager også fejl nu og da. Når jeg bliver fristet til at sige min mening råt for usødet vil jeg starte med at spørge mig selv om jeg nu også er helt hundrede procent sikker på, at jeg har ret. For ellers er det mig, der er ham idioten i Arizona, der bare vil have ret lige meget hvad.

Det hele rager mig en høstblomst

Hvorfor vil jeg egentlig investere en masse energi i at diskutere med nogle vildt fremmede mennesker på internettet? Får jeg i virkeligheden noget ud af det her, udover hovedpine og en sikker forvisning om, at verden går ad helvede til? Kan jeg rent faktisk påvirke nogens mening ved at blande mig? Får jeg reelt noget ud af at være med her?

Hvis svaret er nej – og det er det som regel – så må jeg erkende, at jeg kun er fristet til at kommentere fordi det alligevel er lykkedes at provokere mig så jeg er parat til at hjælpe toget med at køre videre.

Når jeg har noget konkret at sige vil jeg sige det, og ellers vil jeg holde min mund.

Jeg er ikke internettets rengøringsassistent

Verden klarede sig udmærket før jeg lærte at tale, og den kommer også til at klare sig når tiden lukker munden på mig igen. Man skal ikke tie og holde sine meninger for sig selv – men man skal vælge sine kampe. Jeg vil altid gerne tage en snak og en meningsudveksling. Men det er jo netop det, som langt de fleste diskussioner på sociale medier ikke er. Der udveksles ikke meninger – der råbes fornærmelser og udfordringer ad hinanden fra to sider, som er milevidt fra hinanden og som aldrig kommer hinanden nærmere. Som ikke ønsker at komme hinanden nærmere.

Med de sociale medier har alle fået en stemme – og det er en god ting. Men landsbytosser, religiøse og politiske fanatikere, og reklamefolk uden moralske skrupler har lært sig at råbe højere og mere udfordrende og vredt end alle os andre. Derfor er det simpelt selvforsvar når jeg siger: Langt de fleste af meninger og holdninger rager mig en papand.

Det er meget svært at klare sig uden sociale medier i dag, og der er jo stadig grupper og fora, som jeg gerne vil deltage i. Men når Facebook, Twitter og de andre sociale medier smider deres algoritme-styrede bræk i hovedet på mig, kan de heldigvis ikke tvinge mig til at tørre op og gøre rent efter dem.