Maj varsler

Magnolier er majs blomster

For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Maj (vårmåned)

Maj måned er enten navngivet efter den romerske gudinde Maja eller efter det gamle ord ‘at maje’, altså at pynte med nyudsprunget løv. Månedens gamle danske navne er vårmåned og blomstermåned.

Maj skal helst være kølig og regnfuld for majkulde gør laderne fulde. Tør marts, våd april og kold maj fylder kælder, ladegulv og høstænge. Varm maj giver nøgne blade og gøder kirkegården. Majmåneds regn kan betale en guldplov. Regn i maj er lige så godt som en kongekrone. Majs kulde gør laderne fulde. En varm maj gør ikke bonden glad, men regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

Hvis krager og skader bygger reder højt i træernes kroner bliver sommeren våd. Bygger de lavt bliver sommeren tør. Frøernes aftensang betyder godt vejr næste dag. Når de kvækker er det tid til at så havre, og byg skal sås når slåen springer ud.

Hvis gøgen kukker på bar kvist bliver det sen høst og en koldt maj gør et varmt logulv.

Valborgsaften og -dag (30. april–1. maj)

Hvis det fryser til Valborg får vi frost i endnu fyrre nætter. Regner det bliver resten af året meget tør.

Det er også nu man skal huske på hvornår man hørte den første lærke synge, for som det hed sig: Lige så mange dage lærken har sunget før kyndelmisse (2. februar) lige så mange dage vil den græde (vil det regne) efter Valborgs dag.

Er det tørt den 1. maj varsler det en dårlig sommer. Regner det derimod skal jorden tørste hele sommeren. Så er der vist ikke mange muligheder for at det ikke går galt.

Er det regnvejr på Valborgsmesse kan ingen regn forslå denne sommer.

Korsmesse (3. maj)

Som vejret er denne dag vil det blive resten af sommeren.

Kristi Himmelfart

Kristi himmelfartsdag kommer altid fyrre dage efter påske. Aftenen før Kristi himmelfartsdag var det skik at ‘maje sin rede’, altså at pynte gården op med grønne grene. Udover at se godt ud beskyttede dette mod hekse.

Kristi himmelfartsdag blev anset for den bedste dag at så byg.

Pinse

Pinsen falder altid halvtreds dage efter påske. Om pinsevejret siger man at vestenvind ikke er af det gode for den bringer stærk regn, som varer ved i syv uger. Det må ikke regne i pinsen for efter pinseregn kommer tørke som varer til Sct. Hans (24. juni).

Og endelig er der det kendte vers,

Springer eg før ask går sommeren i vask,
men springer ask før eg, bliver sommeren bleg (solrig).

6. maj

Nogle steder var dette datoen hvor man mente at gøgen vendte tilbage.

Sct. Urban (25. maj)

Sct. Urban er den allersidste chance for at få vårsæden i jorden for som det hedder sig: Den som sår havre på Urbans tid får store bælge og intet i.

Blæst på Sct. Urban varsler megen storm resten af året. Regn denne dag varsler ilde for året men betyder også at vi får en god høst.

Kilder og citater

“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk 

Foto: ©2019 Birgitte Heuschkel.

Den kloge smed

Smeden ved mere om heste end de fleste.

Smeden kan mere end sit fadervor. Han er herre over ild og stål, og så ved man jo at han har lært mere end degn og præst kan fortælle.  Kan man ikke få fløden til at blive til smør når man kærner, så kan man jo sende bud efter den kloge smed. Så vil han sætte folk til at fyre op under bryggerkedlen så både kærne og bøtte kan blive vasket i kogende vand. For alt det kogende vand, der bliver hældt i bøtter og spande den dag, det rammer nemlig i virkeligheden den heks, der stjæler smørret. Det har slet ikke noget med bakterier at gøre, det er smedens tryllekunster det handler om!

Mange smede er lidt synske. Mange gange er bare rygtet og frygten for smedens evner nok til at noget stjålet kommer på plads igen – for så kan smeden jo ikke ‘vise det igen’, altså se et syn af tyvegodset i tyvens hjem.

Nogle smede kan slå øjne ud på folk. De smeder på et søm tre torsdage i rad, og så slår de sømmet gennem et bræt hjemme i smedjen. Det slår så øjet ud på den, som smeden ønsker at det skal gå ud over.

Fejler folk eller dyr noget er det også godt at tale med smeden, for han ved lidt af hvert. Det er der nu ikke altid noget overnaturligt i. Beslagsmeden er den dag i dag den første som hesteejere retter henvendelse til når hesten virker utilpas eller har ondt ved at gå. Med til faget hører nemlig kendskab til et utal af sygdomme og problemer, og smedens trænede syn kan virke helt magisk for os uindviede!

En god smed arbejder både med jern og med mennesker.

Tusel Smed

“Jåw, han wa klog – mier end klog.”

H. P. Hansen fortæller om smeden ved Stoubæk hede ved Aulum i 1860’erne. Han var døbt Niels Pedersen men kaldtes ikke andet end Tusel Smed. Han var en lille, svær mand med fuldskæg og havde to døtre – og konen havde en søn, formodentlig fra tidligere ægteskab. Tusel Smed var skarp til de sorte kunster. Han kunne stille blod og vise igen når noget var stjålet eller bortkommet. Folk holdt ikke af når han så ned i deres bøssepiber, for så duede bøssen ikke til noget mere. Tusel Smed havde nemlig onde øjne.

Tusel Smed kunne stille løbske heste med trylleord. Så standsede de med sæt og stod og rystede som om de frøs. Han sagde selv, “Når bare jeg kan se hestene, så kan jeg standse disse.” Det er gennemgående for historier om folk, der kan tryllebinde løbske heste, at hestene pludselig står stille som om de bogstaveligt talt er blevet frosset fast.

Smeden Niels P. Petersen (født 1868) fortalte hvordan han som syvårs dreng kom op at køre med Tusel Smed. Pludselig standsede hestene med et ryk og ville ikke lade sig drive frem. “Nå, er det sådan fat,” sagde Tusel Smed. “Så må jeg hellere komme om ved vognen.” Han gik så om foran ved hestene, greb tømmen og brølte: “Så i Fandens navn!” Nu for hestene afsted som om den onde var i hælene på dem.

Tusel Smed stod ofte ud for Aulum kirke og solgte tøjrpæle, træskoringe og andre småting som han havde smedet, men han gik ikke selv i kirke. Han døde af en sygdom på tungen og mente selv at det var himlens straf fordi han engang havde rykket tungen ud på en hugorm og puttet den i øret på en tunghør. Så havde han brugt Jesu ord (som han sagde): Efen, lafen, dafen, aben. Det skulle helbrede døvhed.

De kloge smede

Smeden forstod sig på skjulte sammenhænge. På en gård kunne man ikke få smør når man kærnede og man henvendte sig til smeden. Der fik manden besked på at låne et sæt gammelt tøj og arbejde hele natten. Kostalddøren skulle være lukket forsvarligt udefra og måtte ikke åbnes indefra før en bestemt tid sent på natten. Og vigtigst af alt: Kærnen og mælkeri-redskaberne skulle skoldes godt i koghedt vand.

Mange forskellige historier fortæller om smede der kan vise igen – altså finde stjålne eller bortkomne ting. Fælles for de fleste er at ejermanden skal fortælle at han har fået smeden til at hjælpe – så dukker det forsvundne op igen. Frygten for smedens trolddomskunster har været større end glæden ved det stjålne.

Kilder og citater


“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“Folkesagn”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1922). Intet ISBN-nr.
“Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland” (bind 1), H. P. Hansen. Rosenkilde & Bagger (1960), intet ISBN-nr.
Fotos: Jonathan Bean via Unsplash.

Varsler for april

Mariehøne i april.

For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

April (fåremåned)

April har sit navn efter det latinske ord aperire som betyder at åbne – og det er naturligvis året, der endelig åbner sig når foråret kommer. Det gamle danske navn for måneden er fåremåned eller græsmåned – det er nu man sætter får og andre kreaturer på græs.

Det er godt hvis april er varm og regnfuld. Man siger at aprils vejr er bondens glæde, og april regn gavner både præst og degn. Kommer april mild ind vil den vred gå ud, og når vinden er i nordøst i april får vi eftervinter. April gør hvad den vil – for aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på. Men heldigvis – aldrig er fåremåned så bøs, han går dog altid ud med grønt ærme.

Hvis april starter mild vil den ende vred. Svaler i april varsler en varm sommer. Regner det i april gør det bondens afgrøder. I det hele taget er april ustabil: Det hedder sig også at

April er ikke til at stole på, hver stund hun tager ny kjole på.

Er storken hvid når den kommer til landet først i april får man en tør periode. Er den sort bliver sommeren fugtig. Ser man storken første gang på vingerne skal man flytte eller rejse; ser man den gående eller stående skal man blive hvor man er. Eller for nu at lade mundheldet erstatte vejr med væde:

Aprils væde er bondens glæde.

3. april

Det bliver et dårligt vækstår hvis storken endnu ikke er kommet. Så må vi jo håbe på at Danmark stadig kan blive ved med at tiltrække bare et eller to storkepar.

Sct. Ambrosius (4. april)

Fryser det natten til Sct. Ambrosius vil det fryse i de næste fyrre nætter. Kan man se rødløg på denne dag får man tidligt forår.

Ærenpris og ranunkler i mit jordbærbed. Det bliver jeg nok ikke mæt af.
Ærenpris og ranunkler sprøjter op af jorden i april.

Sct. Tiburtius (14. april)

Tiburtius-tø giver bonden hø.

Sct. Jørgen / Sct. Georg (23. april)

Engen sætter græs ved Sct. Jørgen, og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn – med andre ord, jo mere græsningsarealerne spirer nu, jo bedre bliver høst af både korn og hø.

Så længe frøerne kvækker før Sct. Jørgen, lige så længe skal de tie efter den – en varm periode før den 23. april bliver efterfulgt af kulde.

Sct. Markus (25. april)

Alt hvad der pløjes eller sås på Sct. Markus bliver ædt af orme. Til gengæld vender gøgen altid tilbage på denne dag.

Kilder og citater

“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk

Fotos: © 2019 Birgitte Heuschkel.

Tak til Peder Pedersen for verset om at april ikke er til at stole på.