Bogtip: Rotvelsk Lexicon

Det er ingen hemmelighed at jeg er mere end bare en lille smule rollespils- og fantasynørd. Jeg kan godt lide at gå i detaljer. Også helt ned i de detaljer som kan forveksles med pedanteri.

Forleden fik jeg et tip om et website om Carit Etlars værker – mest Gøngehøvdingen, men også resten. Her fandt jeg en reference til det særlige sprog som tatere, rakkere, natmænd og andre uønskede eksistenser talte indbyrdes. Så nu måtte jeg ud på jagt!

Thieves’ cant; en populær arketype

Begrebet ‘thieves’ cant’ optræder i mange former i fantasy-litteraturen. I sin grundlæggende form er det et kodesprog som kun tales af de indviede. Formålet er naturligvis at lovlydige borgere og ordenshåndhævere ikke skal kunne forstå hvad der bliver talt om. Sådan kan tyve og svindlere diskutere indbyrdes offentligt uden at nogen forstår hvad de er ude på. Begrebet optræder tit i fantasy-romaner, ofte som et hemmeligt sprog i et tyvelaug eller en underverden. Det optræder også nogle gange i en afledt form som et hemmeligt tegnsprog – sammenlign f.eks. med drow-elvernes tavse men særdeles udtryksfulde sprog i R. A. Salvatore’s Drizzt Do’Urden-romaner.

Et sådan kodesprog har sin basis i den virkelige verden – f.eks. er det engelske ‘rhyming slang’ meget berømt. Her er tale om omskrivninger hvor man erstatter ord med ord der rimer, indtil det hele lyder som nonsens for de uindviede. Langt de fleste kilder om et sådant tyvesprog er imidlertid ufuldstændige eller indeholder kun lister over navneordene. Man kan altså godt se sig frem til at en gås bliver kaldt en platfinke, men man fornemmer ikke om der er tale om en slags kode eller et egentligt sprog.

Virkelighedens danske thieves’ cant

Tilbage til Carit Etlar. Sitet talte om en decideret ordbog over dette særlige tyvesprog og oplyste både forfatter og titel. En jagt på internettet senere sad jeg med en gratis udgave af bogen fra 1824 på Google Books. Så bliver det ikke meget mere brugervenligt!

Direkte oversat betyder rotvælsk ikke-fransk/italiensk (af rot, rotvælsk for intet, og vælsk, en gammel betegnelse for sprog, især de romanske). Eller sagt på godt nutidsdansk: Vrøvlesprog. Og til min overraskelse er rotvælsk et rigtigt sprog med sin egen grammatik. Det er en sær pærevælling af europæiske sprog med tydelig tysk og slavisk indflydelse. Man har kunnet gøre sig forståelig på det indbyrdes så længe man befandt sig indenfor det germanske sprogområde. I Tyskland og Schweiz kendtes sproget som Rotwelsch.

Dødsstraf for at lære sproget fra sig

Side fra Rotvelsk Lexicon.

Man skal selvfølgelig kunne læse gotiske bogstaver for at få megen glæde af en bog fra 1824.

Niels Vinding Dorph var født i Stege den 26. marts 1783, blev student i 1801 og tog 1804 teologisk eksamen.  1809 blev han adjunkt og i 1818 overlærer ved Viborg “Kathedralskole”. Blev derefter forflyttet til Horsens i 1827, og var rektor der indtil 1833. På grund af helbredet stoppede han og rejste til København. 1840 fik han titel af professor. I sæsonen 1856-57 var han direktør for Det kongelige Teater. Dorph døde den 10. november 1858.

Dorph interesserede sig for de indsatte i tugthusene i Viborg og Horsens og talte med mange af fangerne. Her forsøgte han at lære sproget rotvælsk som datidens uønskede eksistenser talte indbyrdes. Det hed sig at den som lærte det hemmelige sprog til uvedkommende skulle dø. Den første tater, som underviste Dorph blev da også myrdet af sine fæller fordi han afslørede hemmelighederne til en udenforstående.

Det er værd at understrege at tatere og natmænd i denne sammenhæng ikke nødvendigvis var såkaldte sigøjnere, altså romaer. Romafolket har sit eget sprog som ikke må forveksles med tyve- og kæltringesproget rotvælsk.

Hen ad vejen lykkedes Dorph at lære nok fra forskellige knaspere til at kunne udgive sin ordbog, “Rotvelsk Lexicon” i 1824, samt en efterfølgende ordborg i 1837. Det er den fra 1824 som nu er digitaliseret og offentlig tilgængelig på Google Books.

Tvis Skoierer præveler tesades

Hvordan lød rotvælsk? Niels Vinding Dorph giver os et eksempel på en samtale på sproget mellem to tatere i Viborg Arrest i starten af 1800-tallet. Med ordbogen i hånden er det fuldt ud muligt at tyde samtalen. Det er også let at se hvordan rotvælsk har været den totale sorte snak for udenforstående. Det er ikke indlysende at når Peiter er fra Bøffelsmatini, så betyder det at han er fra Mecklemburg, altså Hamborg-egnen!

Anders: “Qvant Mormer, Knasper!”
Peiter: “Qvant Mormer, Sibeknasper.”
Anders: “Minnoses tyrer, dinnoses er en Præveliqvant.”
Peiter: “Sibe, Knasper.”
Anders: “Blaar minnises dit Verbum.”
Peiter: “Peiter Krølles.”
Anders: “Hvor kimter Dinnoses frataris?”
Peiter: “Fra Bøffelsmatini.”
Anders: “Har Dinnoses fakket Funkes paa æ Rullerbings sin Kass isvas.”
Peiter: “Nobes; æ Bings har fakket det sjølist. Vornoses maa jo rot fakke Funkes; det fakker Tuller sjølist.”
Anders: “Sibe, men de blaarer dog, det er vornoses, som fakker det.”
Peiter: “Det er sjølist. Genter troertaris det rot. Vornoses behøvertaris rot at funke Kasper eller Domeser, for æ Tuller dogger vornoses Altingtaris uden Berimelse eller Mængeri. Der er en qvant Tidtaris at skoie i.”
Anders: “Du blaarer side, det er sjoger Tidtaris for Skoierknaspere. Kræges og Hof er Tullers Butstrebiner fuldtaris af, og Blankes hægger man for en Krans æ forstandes. Kisti, Knasper! vi skal hægge Ringeltaris isvas.”

Citater og kilder

Rotvelsk Lexicon”, Niels Vinding Dorph, udgivet af R. P. Dons (1824). Digitaliseret 7. marts 2013. Tilgængelig gratis på Google Books.
Tatere, skøjere, kæltringe og sigøjnere; En livslang interesse for Carit Etlar resulterede i nogle kasser med udklip, papirer, citater, originale bøger, billeder og postkort o.s.v.
Vælsk på wikipedia
Rhyming slang på wikipedia
Thieves’ cant på Tvtropes

Fotos:
Indledning: Sik-Life (Pixabay)
Side: Fra “Rotvelsk Lexicon”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.